Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

471 dets Forbedring hos Andre. Det skylder ham det endog saa meget mere, som det ikke var af Nod og Trang, han forlod sit gode, op- dyrkede Sted, men alene af Lyst til, ved sit Exempel at vise, hvor- ledes endog den ringeste Jord ved Cultur og fortsat Flid omsider kan blive frugtbar. 7 Aeic for han forlod sin forrige Eiendom, ind- gav han Ansøgning om Understøttelse; men forst i samme Aar, han afhændede, kom der Bevilling paa, at ham skulde udbetales 50 Rbd., som han dog nu ikke fik, da Stedet allerede var fratraadt." Om Gaardmand Niels Odgaard i Lorslev lyder Beretningen fra samme Haand: „Han har den fletteste Gaard i hele Byen (2> Tdr. Hartkorn, ester den nye Matrikul 15 Skpr.). Ved at mergle sin hele Mark med Leermergel, ved at rense sin Hede fra Steen, hvoraf han har kjort flere 1000 Læs, og derpaa mergle og besage den; ved at vexle med Kartofler og Vikker; ved nt anlægge bedækkede Grøfter paa de kolde og fugtige Steder, og i de sidste Aar ved en fuldkommen Brak paa en Deel af sin Indmark, har han drevet det saavidt, at han med en Familie af 8 Bom, hvoraf kun 1 er consirmeret, sælger det meste Korn her i Byen, og med Und- tagelse af 20 Rbd. Hjælp af sin Huusbonde (han er Fæstebonde til Hoiriis), selv har udflyttet og bygget sin næsten nedfaldne Gaard af Nyt. Hans Kone, Born og 2 Heste udgjore hans hele Arbeids- krast, men tidligt og sildigt seer man dem og i Virksomhed." 25. Landvecoiromisk Selskab. Allerede den 30te Januar 1811 oprettedes et landoeconomisk Selskab for Aalborg Stift og Amt, hvori flere Beboere indtraadte ogsaa fra dette Amt; men man fandt, at dets Virkekreds var for stor; dets Kræfter anvendtes mere paa Industrifrembringelser i Aal- borg, end paa Agriculture«, hvorfor Interessen snart tabte sig derfor.