Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

487 3) Teglovnene ere derimod en vigtig Erhvervskilde for Mange i dette Amt, og deres Antal tiltager stedse. I Begyndelsen af dette Aarhundrede var der kun een Teglovn i Thy, ved Vestervig, og nu ere der over 60. Alligevel ere Stenene ei faldne betydeligt i Prisen, og i nogenlunde gode Aar er der en rivende Afscetnittg paa dem, da Enhver, som bygger, nu anvender Grundmuur. De koste fra 3 Mk. til 5 Mk. C. pr. 100 efter Størrelse og Bonitet. Nogle af de bedste i Thy komme fra Ovnene ved Vestervig, i Hassing og Bedsted Sogne. De ere næsten stedse glile, da den ikke kalkblandede Leer kastes bort, fordi de rode Stene vrages. Det største Værk i Amtet er Jørgen Overgaards ved Skaregaard i Seierslev Sogn paa Mors paa 30,000 Steen, hvori og brændes Kalk og Tagsteen. Han bruger dertil meget Træ, da ellers ZEltetorv næsten udelukkende anvendes ved disse Ovne. Til Thisted har man Afsætning paa sine Steen over Fjorden. En Ovn af lignende Størrelse er iaar opfort ved Futterup i Heltborg Sogn. Teglbrænderiet ved Vestervig pro- ducerer 22,000 Steen ved hver Brænding, og det har gjerne 3 å 1 Brændinger om Sommeren, ved hvilket Arbeide og ved de dertil horende Mosetorvs Bjergning 3 Karle, 1 Dreng og 2 Piger sættes i Virksomhed. Ellers ere Ovnene meest paa 6 å 8000 Steen, ja nogle kun paa 3 a 4000, ogsaa eftersom de have mere eller mindre Kalk deri; thi i de fleste Ovne sættes Kalk ind iblandt Stenene og brændes tilligemed dem, saa at | indtil | er Kalk, hvilket ansees meest fordeelagtigt; sjcldent brændes Kalk eller Steert alene. De fleste Ovne træffes i Sonder-Herred paa Mors (saaledes i Assets Pastorat alene 29, i Blidstrup Sogn 6) og i Hassing-Herred, hvor der gjerne i ethvert Sogn ere flere smaae Ovne. De anrettes for Nemheds Skyld meest i Siden af cii Bakke, som dertil lldhules, opsættes med Kampsteen og mures indettsor med halvbrcendte Steen, som efterhaanden ved Ildeu hærdes. Derved koster deres forste An- læg ei store Summer. Til nærmere Oversigt over, hvorledes de forskjcllige Dinærings- veie ere fordeelte i Amtets enkelte Herreder, ville vi her fremsætte en Tabel derover, ester de Indberetninger, som i 1837 samledes til det statistiske Tabelværk.