Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

42 Skikke, Levemaade, m. m., og derfor vil jeg og her til Slutning forsøge at udkaste den, inden vi forlade denne almindelige Udsigt over Thisted Amt. De Folkestammer, som nu beboe vort Fædreland, ere, som Historiegranfferen med Foie flutter, et de, der i de ældste Lider, hvorfra Spor af Jndvaanere traffes, her havde opslaaet deres Bo. Kjendskab til dem kunne vi fra hin forhistoriske Tid kun hente fra Oldtidens Mindesmærker, de utallige Gravhoie med Iettestuer og Steettscetninger (Dysser, Kouer eller Daaes), af hvilke ogsaa mange findes overalt i dette Amt. Selv hine, de ældste Folk, som Saga omtaler, ere rimeligviis indvandrede, vare af asiatisk Oprindelse og kom fra Landene Sonden og Vesten for Danmark; men ikke en- gang Sagn derom ere tilbage. Deres Gravhoie og Oldtidsmonu- menter, som hele Levemaade, Ubekjendtskab med Metaller, m. m., vidne om deres Herkomst og Slægtskab. Disse, der kaldtes 'JLxelter, stodte ved deres Fremtrængen htb imod Norden paa en anden asiatisk Stamme, Finnerne, der fra Dsten vare trængte op imod det yderste Norden, derfra kom ned til vort Fædreland og standsede vore Forfadre paa deres Tog. Forskjcllig fra disse Urbeboere er en tredie Stamme, som fra Dsten trængte herind, og om hvis Van- dring Historien, skjondt dunkelt, beretter. De kaldes Gother og kæmpede med Eotnerne (Joter, Jetter) om Overherredømmet, som de dog aldrig tiltvang sig ganske i Landets vestlige Deel; hvorimod de i Dsten smeltede sammen med den oprindelige Folke- stamme. Selv ned i Historiens Tid vedvarede Kampen imellem Vestjyden og Dstjyden, hvis Konger vilde tilegne sig Højhedsretten over hine; men det germaniske Blod kunde ei taale Underkuelse, og, naar Magten blev for stærk, og Aaget trykkede, droge hine ud paa Wikingstog, hvortil Landets daværende Skikkelse gjorde det beqvemt; thi Meget taler for den Gisning, at dette Amt har været en Sam- ling af §ec, og at adskillige af Soerne have havt Udlob i Havet, hvorfor deri anlagdes Roverborge, af hvilke endnu Spor ere tilbage, og om hvilke Sagnet beretterl (See Saxos Fortælling om, at Viglet blev fortornet, da Amleth havde dræbt Fenge og lod sig kalde Jyllands Konge, fordi der skete Indgreb i Leirekongcns Rettig- hed; og i 9de Vog om Oproret, som dr kolhogue Jyder ved Liinr-