Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
58 Akt, end her. Paa den ene Side beskylles det i sin hele Længde af det for Diet ubegrcendscde Hav, hvor de negne, golde Klitbakker, det uhyre Sandhav frembyde et sørgeligt Skue, imedens kun hist og her en Grønning *) fremtræder som en liden Oase; eller et Fisker- leie pipper frem bag Sandbakkerne, som tjene det til Lee; eller et Skibsvrag staaer nedboret i Sandet som en Trophce, mindende om Menneskets Svaghed i Kampen imod den oprorte Natur. Paa den anden Side flyder Liimfsvrden med sit blanke Vand, snart smal, saa at de forskjellige Egne nærme sig hinanden, snart bred, oz da atter aabnende sig som et Belte, der indeslutter dens rige og smilende Oer; og bag den vise sig bebyggede Egne og frugtbare Marker. I det Indre er et bebygget Landskab, hvor Hoie afvexle med Dale, frugt- bare Marker fryde Diet, og en Kjæde af Indsoer giver Maleriet Afvexling; men det afbrydes og paa sine Steder af store Moser og Kjcerstrcekninger, uopdyrkede Heder og af Marker, hvis afsvedne og gule Udseende vidner om Sand og (Äruus. Kun hist og her slynger en liden Bæk sig frem imellem de skraanende Hoie, udgydende sit sparsomme Vand messt i Fjordens Bassin, og kun faa gronnende, blomsterrige Enge fryde Diet. Men frit fluer det fra Hoi til Hei over Sletter og Dale, over Marker og Byer, over Fjord og Hav; thi ingen Skov begrcendser Udsigten eller formorker Horizonten i Baggrunden. Ville vi nærmere betragte de enkelte Dele af dette Maleri, og i dette Diemed begynde vor Vandring fra Amtets nordostligs Krcrndse, hvor man fra Hjørring Amt betræder dette: saa træffer man forst paa Vesterhan-Herred, hvor, ligesom i det sydligere liggende Thy, Landets Overflade frembyder en rig Afvexling af Skraaninger og Dale, men Bakkernes Holding er dog sjeldent saa brat, at Jordens Ploining derved kunde forhindres. Imod Fjordsiden have Kysterne paa den største Strækning hoie, bratte Brinker, som antyde, at den største Part af Landet er hoitliggende, og ved Vesterhavet omgives Landet •) En Grønning eller et Grønne kaldes de flade, lavere Strækninger imellem Klitbakkcrne, hvilke erc bevoxcde med Græs, Lyng og Pors, og hvor der almindeligt staaer Band om Vinteren, da der er Klæg i Underlaget.