Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

60 indbefatter Størstedelen af Vesterhan-Herred i en Strækning af i\ Miil, fra Liimfjorden til Vesterhavet, kun lidet hævet over Vandets Niveau, og kun afbrudt for Norden ved Havet af den Række Kridt- bjerge, der ved Thorup Strand adskiller Kliim- og Vuust- Sletter. Derfra hæver Landet sig atter op til en hol Bankeryg, som ind- befatter den nordlige Deel af Halvsen Hanners, og fra Syd til Nord leber omtrent midt igjennem Halvoen. Den hæver sig meest imod Norden, og den Bakke, hvorpaa Bjergets-Molle ligger, som Landevejen fra Thisted til Aalborg lobec forbi, er et meget hoit Punkt, hvorfra Udsigten begrcendses imod Dsten af de omtalte Hengel- bjerghoie, imod Vesten af Kridtbankerne i Hillerslev-Herred. Den gaaer, paa et lidet Gjennembrud nær, lige til Havstokken, hvor den ender sig i en Kalkklint, benævnet Bulbjerg, der hæver sig 350' over Havet. Bedækket med Sand, skraaner dette Bjerg jevnt ned imod Landet; men imod Havet frembyder det sin hvide, lodrette Side, der tildeels staaer urokket ved dettes voldsomme Brud. Her frembyder sig det mærkelige Syn af en frit i Havet staaende Klippe; masse, den saakaldte Skarreklit, som formodentlig engang er los- reven fra Bulbjerg, hvilket og Navnet tyder paa. I et lidet Bosse- studs 2lfstand rager den 60' op, og Dybden imellem begge er, efter Sigende, saa stor, at de største Skibe kunne seile derimellem. Med sine takkede Sider, kun en Bolig for utallige Sosugle, er den et imponerende Skue. Den blode Kridtmasse i Bulbjergs lodrette Side imod Havet, hvor der i roligt Veir, nnar dette er stille, kan gaaes neden om Bjerget, bruges af Reisende som en Bog til deri at ind- ridse deres Navne, og der sees øverst Aarstallet 1727; ogsaa vor Konge har efterladt deri en Erindring om sit Befog paa dette mærke- lige Sted. Det synes næsten, som om Klippen hæver sig, skjondt det ikke er i andre Henseender mærkeligt; thi de Navne, som for faa Aar siden deri ere indgravede, befindes saa hoit oppe, at intet almindeligt Menneske mere kan naae Stedet; og dog forsikkres det af Veboerne der, at de Alle have staart paa Jorden, da de sireve*). •) Dette stadfæster Prof. Forchhammers Mening, at Klippegrunden paa den skandinaviske Halvø langsomt hæver sig, hvorved og i Oldtiden Landet har faaet sin nuværende Dannelse. (See hans Beretning i „Dagen" om Jordskjælvct den 3. April 1841.)