Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

62 der ploies og saaes. I den sydlige Deel af Hillerslev-Herred gives mange bakkede Partier, hvoriblandt det saakaldte Hsibjerg, der fra Vesten imod Asten, meest igjennem Sennels Sogn, strækker sig til Bakkerne ved Hov; men det er mere en Landryg, end steile Bakker, og er derfor ei saa meget til Hinder for Jordens Dyrkning. Det hoieste Punkt i denne Egn er Rlsvhøi, som ligger teet Aften for Store Hillerslev By. Vennebjerg i Nors Sogn er og et meget holt Punkt; men, da det skraanec saa jevnt til de fleste Sider, mærkes dets Hvide ei saa meget. Midten af Thy er mere couperet og bolgeformig, uden at frem- byde mange hoiere Punkter eller større Sletter. De jevneste Marker hore til de Sogne, som ligge Nordvest for Thisted, især til Bang og Thorup. Hoiere ligger Thorsted, og den tæt Vesten for Byen liggende Gravhoi, kaldet Thors-Hoi,*) tilbyder en meget vid Udsigt til Mors og Hanherred og det sydlige af Thy, ja endog Vesterhavet ved Agger kan derfra eines. Sondert for Sjorrittg So hæver Landet sig igjen i Hundborg Sogn til en betydelig Hoide, og fra de steile Bakker Norden for Byen haves den samme Udsigt, som for fra Thorshoi. Derimod er Hassing-Herred, som vel udgjor den laveste Deel af Thy, mindre couperet, skjondt dog hoie Agre jevnligt af- vexle med Lavninger, saa at der findes faa jevne Marker, ingen egentlige Sletter, forend ved Grændsen af Refs-Herred, hvis nord- lige Deel med det Sydlige af Hassing-Herred udgjor en temmelig lavtliggende, kun hist og her af Smaabakker afbrudt Plaine, der igjennem Biisby Sogn strækker sig ned til Fjorden og paa de øvrige Sider begrændses af det høkere, mere bakkefulde Land. De hoieste Punkter i hint Herrred ere: Galgebakken i Hassing Sogn, (hvorfra en skjon Udsigt aabner sig imod Norbert over de frugtbare Marker, de nedenfor liggende Byer, den lange Ove-So med Herregaarden Tandrup paa den ene Side og Koustrup paa den anden, og de nogne Sandbakker i Baggrunden, hvor kun Skove mangle til at be- *) Der skal ester Sagnet ligge bcgraven en Høvding Thor, som har givet Byen Navn; muligt den Thord Skarre, der anførte Bondchæren fra Thy imod Knud den Hellige 1066, da Vestjyden ei kunde sinde sig i det nye Aag, som han ved Tienden lagde paa deres Skuldre.