Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Aster - Vandet (Gl. Hrtk. 62. 2. 2. 2. Nyt Hrtk. 116.
4. 2?.) har let, sandblandet Muld, ved Byen 3 Qvarteer dyb,
med rodt Leer, og derunder Hvidleer; den nordre eller Udmarken er
mere sandig, med Sand og sort Ahl i Underlaget. Ogsaa imod
Vesten have Sandgaardene og Tanderup, der ligge inde i Klitterne,
skarptsandede Jorder. Ligeledes Holmgaardene imod Osten, imellem
disse og Skinnerup har Sandet i ældre Tider overfyget og odelagt
en Deel af Markerne og forst standset i Skinnerup So. Disse
tvende Sogne mangle, som Skinnerup, tildeels Eng, — hvoraf kun
Noget haves til Vestervandet, — samt Mose, Kjær og Hede, da Sand-
flugten har odelagt Lyngen paa sidste Art; men de have, som sand-
fugne Jorder i Almindelighed, et stort Areal til Hartkornet, hvorfor
de og ved den nye Matrikul faae saa stort et Tillæg.
. Jorderne i Hillerslev - Herred hvile saaledes, som vi have
bemærket, næsten alle paa Kalkbund, der forekommer i meget for-
skjellig Dybde. Paa sine Steder, meest i Hillerslev og Vester-Vandet
Sogne, ligger Kalken næsten lige i Jordskorpen; ja i og omkring den
sidstnævnte By er der saa godt som intet andet Jordsmon, end
Kalken; den er der saa lidet muldblandet, at Agrene, for Kornet
spirer, see ud som en hvidter Væg. Paa andre Steder er det
nærmeste Underlag enten Leer, Sand eller Gruus, og hist og her
Ahl, især i de vestlige Sogne; men, trænger man igjennem det
overste Underlag, træffer man næsten uden Undtagelse paa Kalken.
Denne er i Almindelighed meget blandet med andre Jordarter, dog
hyppigst med Leer og Kieseljord, meest Flintsteen; paa sine Steder
er dens Beskaffenhed saadan, at Kalkstenene afgive godt Skrivekridt.
Baade Kalk- og Flintstenene ere overalt opfyldte med smaae So- og
Koralvæxter, hvorfra man flutter sig til hines Oprindelse fra Havet.
Kalklagets Tykkelse er forffjellig; i Hillerslev s. Ex. er den kun 8 &
16 Älen, Brøndenes største Dybde. I Sennels Sogn derimod har
man, ved at grave Bronde i 32 Alens Dybde under Mulden og
Rodleret, ikke fundet anden Jordart, end Kalk, og det i saa compakt
en Masse, at de deri udhugne Bronde kunne staae sikkert og ufor-'
den Nybyl Gods. I det 16de Aarhundrede tilhørte den de Rrabber,
men ødelagdcs ganske af Sandflugt 1681.