Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
86 Aster - Vandet (Gl. Hrtk. 62. 2. 2. 2. Nyt Hrtk. 116. 4. 2?.) har let, sandblandet Muld, ved Byen 3 Qvarteer dyb, med rodt Leer, og derunder Hvidleer; den nordre eller Udmarken er mere sandig, med Sand og sort Ahl i Underlaget. Ogsaa imod Vesten have Sandgaardene og Tanderup, der ligge inde i Klitterne, skarptsandede Jorder. Ligeledes Holmgaardene imod Osten, imellem disse og Skinnerup har Sandet i ældre Tider overfyget og odelagt en Deel af Markerne og forst standset i Skinnerup So. Disse tvende Sogne mangle, som Skinnerup, tildeels Eng, — hvoraf kun Noget haves til Vestervandet, — samt Mose, Kjær og Hede, da Sand- flugten har odelagt Lyngen paa sidste Art; men de have, som sand- fugne Jorder i Almindelighed, et stort Areal til Hartkornet, hvorfor de og ved den nye Matrikul faae saa stort et Tillæg. . Jorderne i Hillerslev - Herred hvile saaledes, som vi have bemærket, næsten alle paa Kalkbund, der forekommer i meget for- skjellig Dybde. Paa sine Steder, meest i Hillerslev og Vester-Vandet Sogne, ligger Kalken næsten lige i Jordskorpen; ja i og omkring den sidstnævnte By er der saa godt som intet andet Jordsmon, end Kalken; den er der saa lidet muldblandet, at Agrene, for Kornet spirer, see ud som en hvidter Væg. Paa andre Steder er det nærmeste Underlag enten Leer, Sand eller Gruus, og hist og her Ahl, især i de vestlige Sogne; men, trænger man igjennem det overste Underlag, træffer man næsten uden Undtagelse paa Kalken. Denne er i Almindelighed meget blandet med andre Jordarter, dog hyppigst med Leer og Kieseljord, meest Flintsteen; paa sine Steder er dens Beskaffenhed saadan, at Kalkstenene afgive godt Skrivekridt. Baade Kalk- og Flintstenene ere overalt opfyldte med smaae So- og Koralvæxter, hvorfra man flutter sig til hines Oprindelse fra Havet. Kalklagets Tykkelse er forffjellig; i Hillerslev s. Ex. er den kun 8 & 16 Älen, Brøndenes største Dybde. I Sennels Sogn derimod har man, ved at grave Bronde i 32 Alens Dybde under Mulden og Rodleret, ikke fundet anden Jordart, end Kalk, og det i saa compakt en Masse, at de deri udhugne Bronde kunne staae sikkert og ufor-' den Nybyl Gods. I det 16de Aarhundrede tilhørte den de Rrabber, men ødelagdcs ganske af Sandflugt 1681.