Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik

- 2 - Og industrien er blit en vigtig politisk faktor — den vanske? ligste faktor statsmagterne har at regne med, paa grund av de mange problemer, den stiller, like fra den utenlandske kapitals invasion til syndikalismen. Nogen tal vil gi et billede av utviklingen. I vor offentlige statistik har der ikke til enhver tid været skilnet skarpt mellem de tre grupper, der tilsammen i videste forstand danner vor industribefolkning, haandverk, smaaindustri og fabrik* drift. En saadan utskilning er ogsaa vanskelig at gjennemføre. Heller ikke har altid de forskjellige fabrikker i sine opgivender specificert aarets varierende arbeiderbestancL Folketællingen i 1910 og fabriktællingen i 1909 gir imidlertid gode holdepunkter. Stigningen inden de tre grupper foregaar ikke i samme maale# stok. Blandt de egentlige fabrikarbeidere er tilveksten, navnlig i de senere aar, forholdsvis meget større end i de to andre grupper. Desuten er inden haandverket en meget stor procent beskjæftiget for egen regning. Ved en undersøkelse av indu* strien og dens betingelser vil forholdet saaledes stille sig tem* melig ulike for de tre grupper. Det er fabrikarbeidernes stilling, som frembyr de største sociale vanskeligheter. I 1890 opfører statistikken 1935 fabrikanlæg (inklusive smaa* industri) med ca. 61000 arbeidere. I 1902 er der 3433 anlæg med ca. 82000 arbeidere. I 1911 5788 anlæg med henimot 130000 arbeidere. Skal man faa et overblik over industriens betydning, maa man naturligvis regne med industribefolkningen som helhet, d. v. s. de familier, der lever av industrien. Desuten bedrifternes eiere og funktionærer. Man kan da trygt anslaa den samlede sum av de individer der lever av industri og haandverk til over x/a — en tredjedel — av det hele folk. Den bevægelse, der nu finder sted, har øiensynlig et sterkt stigende tempo. Naturligvis kan en europæisk omvæltning, en international eller en indenlandsk krise eller den retning, hvori arbejdsorganisationernes kampmaate synes at skulle utvikle sig, bevirke, at farten brytes og at en foreløbig stilstand eller til*