Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 17 -
ansees for »tilbørlig maal» — aktuelt. Det viste sig, at riks*
skattekommissionen, der skulde utarbeide regler til veiledning
for ligningskommissionerne, hadde en opfatning av principperne
for avskrivning, som i praksis vil være uholdbar.
Som tidligere berørt er det et ufravikelig krav, at en forret*
nings bøker ikke maa vise større værdier end der efter en nøk?
tern vurdering virkelig forefindes. Direkte tap i aarets løp maa
selvfølgelig i aarsregnskaperne bringes i fradrag, likesom enhver
nedgang i formuesgjenstandens værdi maa finde tilsvarende ut>
tryk ved reduktion i de bokførte poster.
Nu er alle gjenstande, som tjener produktionen, utsatte for
slitage; de avtar i brukbarhet, indtil de biir utjenlige og ut>
skilles av bedriften for som regel at gi plads for et nyt pro*
duktionsmiddel av lignende art. Reparation kan kun utskyte
tidspunktet.
Men bruksgjenstande forringes i værdi ikke alene ved slit og
paa anden rent materiel maade; forringelsen kan ogsaa bero paa
nye opfindelser og derav betingede driftsforandringer, ja, det er
endog tænkelig, at selve tidens løp — f. eks. ved tidsbegræns
sede koncessioner — biir en faktor, som maa tages med i be*
tragtning.
Holder man sig til det almindelige tilfælde, at driftsmidler
forringes i værdi ved slitage og ved nedsættelse av evnen til
tidsmæssig produktion er det indlysende, at det avskrevne beløps
størrelse skal være lik differansen mellem vedkommende dritfsmicU
dels værdi ved begyndelsen og ved slutningen av regnskapsaaret.
Da man ikke godt kan finde den absolute størrelse av denne
differanse, maa man søke dens gjennemsnitlige størrelse, idet man
fikserer et tidsrum, hvori vedkommende driftsmiddel — f. eks.
en maskine — maa antas at bli utjenlig, enten fordi den er
utslitt eller fordi det ikke længer lønner sig at arbeide med den.
Paa det sidste tidspunkt maa man regne, at maskinen kun har
skrapjernsværdi og da muligvis ikke engang vil dække omkost*
ningerne ved demontagen osv.
Et driftsmiddels levetid avhænger av flere faktorer, bl. a. av
2