Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 26 -
tignok nogen skilling mere, men imorgen har du den bedste ut=
sigt til at staa paa bar bakke! Og arbeidet for standen, for
siegten maa industrien imens la hvile. For det er avhængig av
den gode industri, d. v. s. en kraftig og levedygtig industri, som
kan tænke paa fremtiden. En av de tristeste skyggesider ved
den usunde konkurranse er derfor netop, at det ti 1 s idst er ar«
bei der ne den gaar ut over.
I vort land har et specielt forhold bidraget til at stimulere
konkurransen. Det er lokalpatriotismen.
Lokalpatriotismen er i og for sig en værdi, den repræsenterer
en følelse, besiegtet med hjemfølelsen. Den har stor betydning,
naar det gjælder at hævde et steds kulturtraditioner; den er
ogsaa fuldt berettiget, hvor en by eller en bygd forsvarer sine
særinteresser. Men lokalpatriotismen har en alvorlig skygge*
side: den har saa let for at glemme, at i en række av praktiske
tilfælde er koncentration nødvendig. Og det gjælder særlig i
det industrielle liv. Man maa erindre, at industrien ogsaa har
en front utad, som det er av største vigtighet at forsvare. Og
den front lar sig ikke forsvare under almindelig splittelse indad.
Skal vor industri ha nogen fremtid, maa den baade regne med
den internationale konkurranse og stille sig internationale maai.
Hvis den nøier sig med at træde de bedrifter i hælene, som
har fundet en relativt lønnende opgave — hvis den, i aandelig
fattigdom, ikke ved bedre raad end at gjøre op igjen, hvad an*
dre har gjort, betyr dette ikke alene, at industrien selv kommer
til at føre en visnende tilværelse, det betyr desuten, at landet
som helhet ikke vil formaa at hævde den stilling, det nu har
berettiget haab om at kunne indta.
Den norske stat har indrettet sig paa saa store og stigende
utgifter, at den maa regne med en sterk industris støtte.
Vor kapital og vor arbeidskraft er saa begrænset, at den for?
langer økonomisk behandling og sikker plan, og det maa være
de ledendes maal at føre arbeidslivet ind paa de felter, hvor
Norges industrielle virksomhet kan bli lønnende for vor indu*
strielle stand som helhet.