Industri og industrielle Problemer
belyst ved Erfaringer fra AS Freia Chokolade Fabrik
Forfatter: J. Throne Holst
År: 1914
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 331.8(481) Hol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 30 -
Det vilde kun være uklokf at overse dem.
Psykisk virker industrien i mange tilfælde skadelig derved, at
det arbeide, den byr, er av meget ensartet beskaffenhet. Den
staar i denne henseende i sterk motsætning til de fleste haands
verk, hvor arbeidernes opgave er forholdsvis kombinert og re*
sulfatet præges av den individuelle dygtighet.
Denne ensformighet i arbeidet kræver en motvegt, og denne
motvegt kan kun bestaa i saadanne livsvilkaar, at arbeidernes
aandelige elasticitet opmuntres.
Fysisk virker industrien erfaringsmæssig skadelig væsentlig
av tre grunde:
Mindre gunstige sanitære forhold i fabrikkerne.
Utilstrækkelig og mindre god ernæring.
Daarlige boligforhold.
De samme faktorer har ogsaa moralsk indflydelse.
Paa grund av disse omstændigheter vil ved bedømmelsen av
industriens nationaløkonomiske værd det spørsmaal reise sig:
Nødvendiggjør industrien en nedsættelse av sieg«
tens sundhet og moralske nivaa og derigjennem en
nedsættelse av dens arbeidsevne?
Vi maa fremfor alt erindre, at landets fremtid er de kom*
mende slegter. Baade likeoverfor disse slegters hygiene og deres
økonomi staar vi til en viss grad i ansvar. Det glemmes saa
altfor ofte.
At tale om fædrelandets krav og vor selvstændighets værn
o. s. v. er fraser, hvis vi samtidig ikke har øinene aapne for,
at det er de kommende slegters sundhet og styrke, hvorav
fædrelandets selvstændighet — økonomisk og politisk — vil av-
hænge.
Socialøkonomisk er et folks arbeidsevne — i dette begrep
ligger baade dets aandelige utvikling og dets fysiske sundhet
og kraft — en værdi, der veier langt tyngre ved vurderingen
av et lands forhaandenværende kapital end nogen anden.
Det er først i de senere aar, at socialøkonomien i større ut#
strækning har gjort denne faktor til gjenstand for en nærmere