Minereglement for 1ste Ingenieurbataillon
Approberet ved Krigsministeriets Resolution af 23de Juni 1870

År: 1870

Forlag: V. Schouemanns Forlag

Sted: Nyborg

Sider: 175

UDK: 623.26

Hensigten med Minereglementet er at give Regler for

Le forfkjellige Minearbeiders Udførelse under almindelige For-

hold, at tjene som Grundlag for den theoretiske Underoiisning

i fredstid og at tjene font Haaudbog (aide-mémoire) i Felten.

Iblandt de Forskjelligheder fra det tidligere Lærte, som

indfores ved dette Reglement, stal her kun fremhæves, at

Fremgangsmaaderue ved al Minering vil som tidligere deles

l 3 Hovedafdelinger — fast Jord, Blindramme eller Maske

anvendes — men at disse nu næsten umærkeligt gaae over

i hinanden, medens de tidligere vare skarpt adskilte;

ruan kan derfor nu anderledes let end tidligere rette

Arbeidsmaaden efter Jordartens Beskaffenhed; ved den i Regle-

mentet paabudte Arbeidsmaade bliver det forst muligt i hvert

enkelt forekommende Tilfælde at fremme Mineringen nf al

Magt, altsaa med den störst mutige Hurtighed.

Med Hensyn til Reglementets Indhold bemærkes, at det

har været noovmdigt at optage Adskilligt ester Angivelser i

fremmede Reglementer, uden at det har været muligt at kunne

kontrollere Rigtigheden. Det er særdeles vanskeligt blot med

nogenlunde Noiagtighed at angive den til hvert enkelt Arbeides

Udførelse fornødne Tid, da Mineurernes Uddannelse, Jord-

artens Beskaffenhed og modende tilfældige Vanskeligheder have

en Betydning, der ved Minering er langt ftørre end ved

Pioneerarbeide.

Ved de praktiske øvelser skal Reglementet folges uden

Afvigelse i Rekrutskolen. Ved det tjenestegjorende Mandskabs

øvelser stal det Samme i Regelen være Tilfaldet, idet der

kun undtagelsesviis og med Bataillonschesens Tilladelse tor

afviges fra de i Afsnittene IV og V anførte Arbeidsmaader.

Under de praktiske Llvelser skal Opmærksomheden stedse

være henvendt paa at kontrollere Hensigtsmæssigheden af de

givne Arbeidsanorduinger og Rigtigheden af de anførte Arbejds-

mængder m. m. For at de indvundne Erfaringer kunne komme

Fremtiden tilgode, skulle de Officerer, som forestaae de praktiske

øvelser, hvert Aar i deres Rapporter ved øvelsernes Afslut-

ning scrrligen fremhæve, hvad Erfaringen i saa Henseende

maatte have godtgjort eller gjort ønskeligt nærmere nt un der-

soge det folgende Aar.

I Sergmtfkolen læres og gjennemgaaes hele dette Regle-

ment med Undtagelse af Lobe-No 38—48 og 92—97.

Pionererne leere det, som er optaget i et særligt Uddrag af

dette Reglement. (Lorporalelever og Undercorporaler læres

Uddraget med Tilfoielse fra dette Reglement af det, som

endnu med disse praktisk skal oves og læres i Henhold til

Program for 1ste Jngenienrbataillons Uddannelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
109 Fig. 73. bemærkes, at Lederenderne maae vare meget glat hov- lede og kun have et meget lidet Spillerum, for at Raketten ikke ved at exe sig stal klemmes fast. Saavel denne som ben fornævnte Ledeild anvendes kun sjel- dent, da de ikke ere til at stole paa. 57. Den engelske eller Bickford's Traad. Bickford's Traad bestaaer af en Snoning af 11 grove Bomuldstraade, udenom hvilken der gaaer en anden Snoning af finere Traade, begge snoede i samme Retning og omgivne af et beskyttende Overtræk; den inderste Snoning danner et Hylster af omtrent 1"' Gjennemsnit, der er fyldt med en Sats af meget fiint Krudt; den færdige Traad er omtrent 2"' tyk. Denne Traad lægges ind i Krudtkassen og behøver ikke at lægges i Lederende igjennem Fordcemningen, da den ikke slukkes af Mangel paa Luft. Forbrcendingshastigheden er temmelig een s, nemlig c. 2* i Minuttet. Bickford's Traad kan ikke taale Vand eller steerk Fugtighed, undtagen naar Overtrækket er vandtæt, men tor brænder den sikkert; den giver ikke megen Rsg og er an- vendelig til Minesprængninger, der ikke skulle foregerne netop i et bestemt Sieblik.