Minereglement for 1ste Ingenieurbataillon
Approberet ved Krigsministeriets Resolution af 23de Juni 1870

År: 1870

Forlag: V. Schouemanns Forlag

Sted: Nyborg

Sider: 175

UDK: 623.26

Hensigten med Minereglementet er at give Regler for

Le forfkjellige Minearbeiders Udførelse under almindelige For-

hold, at tjene som Grundlag for den theoretiske Underoiisning

i fredstid og at tjene font Haaudbog (aide-mémoire) i Felten.

Iblandt de Forskjelligheder fra det tidligere Lærte, som

indfores ved dette Reglement, stal her kun fremhæves, at

Fremgangsmaaderue ved al Minering vil som tidligere deles

l 3 Hovedafdelinger — fast Jord, Blindramme eller Maske

anvendes — men at disse nu næsten umærkeligt gaae over

i hinanden, medens de tidligere vare skarpt adskilte;

ruan kan derfor nu anderledes let end tidligere rette

Arbeidsmaaden efter Jordartens Beskaffenhed; ved den i Regle-

mentet paabudte Arbeidsmaade bliver det forst muligt i hvert

enkelt forekommende Tilfælde at fremme Mineringen nf al

Magt, altsaa med den störst mutige Hurtighed.

Med Hensyn til Reglementets Indhold bemærkes, at det

har været noovmdigt at optage Adskilligt ester Angivelser i

fremmede Reglementer, uden at det har været muligt at kunne

kontrollere Rigtigheden. Det er særdeles vanskeligt blot med

nogenlunde Noiagtighed at angive den til hvert enkelt Arbeides

Udførelse fornødne Tid, da Mineurernes Uddannelse, Jord-

artens Beskaffenhed og modende tilfældige Vanskeligheder have

en Betydning, der ved Minering er langt ftørre end ved

Pioneerarbeide.

Ved de praktiske øvelser skal Reglementet folges uden

Afvigelse i Rekrutskolen. Ved det tjenestegjorende Mandskabs

øvelser stal det Samme i Regelen være Tilfaldet, idet der

kun undtagelsesviis og med Bataillonschesens Tilladelse tor

afviges fra de i Afsnittene IV og V anførte Arbeidsmaader.

Under de praktiske Llvelser skal Opmærksomheden stedse

være henvendt paa at kontrollere Hensigtsmæssigheden af de

givne Arbeidsanorduinger og Rigtigheden af de anførte Arbejds-

mængder m. m. For at de indvundne Erfaringer kunne komme

Fremtiden tilgode, skulle de Officerer, som forestaae de praktiske

øvelser, hvert Aar i deres Rapporter ved øvelsernes Afslut-

ning scrrligen fremhæve, hvad Erfaringen i saa Henseende

maatte have godtgjort eller gjort ønskeligt nærmere nt un der-

soge det folgende Aar.

I Sergmtfkolen læres og gjennemgaaes hele dette Regle-

ment med Undtagelse af Lobe-No 38—48 og 92—97.

Pionererne leere det, som er optaget i et særligt Uddrag af

dette Reglement. (Lorporalelever og Undercorporaler læres

Uddraget med Tilfoielse fra dette Reglement af det, som

endnu med disse praktisk skal oves og læres i Henhold til

Program for 1ste Jngenienrbataillons Uddannelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
9 udkastet, der inden Nedfaldet, saalcenge det er i Luften, kaldes Mineneget, falder en Deel tilbage i Tragten, inedens Resten spredes udenom Tragtranden. I forste Øiebtif af Ladningens Forbrænding revner Jorden; den igjennem Revnerne voldsomt udstrømmende Krudtgas medforer en Mængde lss Jord, der udenfor Minetragten lægger sig paa Jorden som Strå aler; Antallet, Storrelsm og Beliggenheden af Straa- lerne er meget forstjellig, kun udgaae de alle som Radier fra Tragten, ab tv Tragtens Ra dius, dtp dens Tvarmaal, ob Sprængning s radien. Er ud—3.0, kaldes Ovnen en almindelig Ovn, er ab > ao en overladet Ovn, og er ab <2 ao en under- lad et Ovn; en Ovn kan vcere saa underladet, at ingen Tragt fremkommer, og kaldes da I nd slagsmine, fordi den i Regelen er bestemt til at indslaae Mineveie. 3. Almindelige Benævnelser ved Mineveie. Eftersom Mineveiene skulle udfores i Jord af forstjellig Fasthed, i Muurocrrk eller Klippe, bliver Udførelsen forstjellig. I Jord gives de som oftest Beklædning af Tree eller Muur; Mineveie kunne derfor vcere træ- eller muurbeklædte; i Muurvcerk eller Klippe gjores de u beklæd te; i fast Jord gives Mineveie, der kun stulle staae i kort Tid, ofte en ufuld- stcendig Beklædning. Muurbeklædte Mineveie anvendes ved Fæstninger til de Mineanlcrg, som udfores i Fredstid; under alle andre Forhold anvendes Trcebeklcedning, hvis Varighed sjeldent tor paaregnes over 5 — 6 Aar, naar Fyrretommer i de sædvanlige Tykkelser (see Lsbe-No. 6) anvendes. Trcebeklcedning foretages saavel ved Bronde som Gange paa 2 Maader. Almindelig Beklædning bestaaer af