Minereglement for 1ste Ingenieurbataillon
Approberet ved Krigsministeriets Resolution af 23de Juni 1870

År: 1870

Forlag: V. Schouemanns Forlag

Sted: Nyborg

Sider: 175

UDK: 623.26

Hensigten med Minereglementet er at give Regler for

Le forfkjellige Minearbeiders Udførelse under almindelige For-

hold, at tjene som Grundlag for den theoretiske Underoiisning

i fredstid og at tjene font Haaudbog (aide-mémoire) i Felten.

Iblandt de Forskjelligheder fra det tidligere Lærte, som

indfores ved dette Reglement, stal her kun fremhæves, at

Fremgangsmaaderue ved al Minering vil som tidligere deles

l 3 Hovedafdelinger — fast Jord, Blindramme eller Maske

anvendes — men at disse nu næsten umærkeligt gaae over

i hinanden, medens de tidligere vare skarpt adskilte;

ruan kan derfor nu anderledes let end tidligere rette

Arbeidsmaaden efter Jordartens Beskaffenhed; ved den i Regle-

mentet paabudte Arbeidsmaade bliver det forst muligt i hvert

enkelt forekommende Tilfælde at fremme Mineringen nf al

Magt, altsaa med den störst mutige Hurtighed.

Med Hensyn til Reglementets Indhold bemærkes, at det

har været noovmdigt at optage Adskilligt ester Angivelser i

fremmede Reglementer, uden at det har været muligt at kunne

kontrollere Rigtigheden. Det er særdeles vanskeligt blot med

nogenlunde Noiagtighed at angive den til hvert enkelt Arbeides

Udførelse fornødne Tid, da Mineurernes Uddannelse, Jord-

artens Beskaffenhed og modende tilfældige Vanskeligheder have

en Betydning, der ved Minering er langt ftørre end ved

Pioneerarbeide.

Ved de praktiske øvelser skal Reglementet folges uden

Afvigelse i Rekrutskolen. Ved det tjenestegjorende Mandskabs

øvelser stal det Samme i Regelen være Tilfaldet, idet der

kun undtagelsesviis og med Bataillonschesens Tilladelse tor

afviges fra de i Afsnittene IV og V anførte Arbeidsmaader.

Under de praktiske Llvelser skal Opmærksomheden stedse

være henvendt paa at kontrollere Hensigtsmæssigheden af de

givne Arbeidsanorduinger og Rigtigheden af de anførte Arbejds-

mængder m. m. For at de indvundne Erfaringer kunne komme

Fremtiden tilgode, skulle de Officerer, som forestaae de praktiske

øvelser, hvert Aar i deres Rapporter ved øvelsernes Afslut-

ning scrrligen fremhæve, hvad Erfaringen i saa Henseende

maatte have godtgjort eller gjort ønskeligt nærmere nt un der-

soge det folgende Aar.

I Sergmtfkolen læres og gjennemgaaes hele dette Regle-

ment med Undtagelse af Lobe-No 38—48 og 92—97.

Pionererne leere det, som er optaget i et særligt Uddrag af

dette Reglement. (Lorporalelever og Undercorporaler læres

Uddraget med Tilfoielse fra dette Reglement af det, som

endnu med disse praktisk skal oves og læres i Henhold til

Program for 1ste Jngenienrbataillons Uddannelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
128 be Miner, der skulle teendes paa eengang, kan benytte Jorden som Fraledning fra den sidste Mine. Patronerne ere nanskelige at forfærdige. Som Ulemper kan anføres, at Skiverne og Leidnerflafken, hvor en saadan benyttes, let kunne gaae istykker, at Gnidepuderne maae være omhyggeligt amalgamerede, og at de ikke ere sikkre i fugtig Luft. De egne sig derfor ikke saa meget til almindelig Feltbrug som ved Forsvaret af Fæstninger eller befæstede Stillinger, hvor et tørt og varmt Lokale kan skaffes tilveie til Apparatets Opstilling. Iblandt de vigtigste Elektriceermafkiner, der ere bragte i Forslag til Minesprængninger, mærkes Ebner's og Bornhardt's. Ebner's Maskine bestaaer i Hovedsagen af 2 Ebonit- skiver a, Fig. 82, der ved et Sving dreies om en fælleds Axel. Gnidetsiet bestaaer af en til Bundbrcedtet befæstet Gaf- fel, paa hvilken 4 Gnidepuder b, der ved Fjedre trykkes imod Ebonitskiverne, ere befæstede; Gnidepudernes Overflade er overtrukken med Amalgam, og de ende i isolerende Floie, der under Ebomtskivernes Omdrejning forhindre Elektricitetens Undvigelse. Ligeoverfor Ebonitskiverne ftaaer Leidnerflafken c, hvis Sugespids naaer hen imellem dem og opfanger den ved Gnidningen fremkaldte Elektricitet. To Metalknopper staae frem af Kassen, der indeslutter Maskinen. De ere Maskinens Poler; den ene, Luftknoppen d, sindes paa samme Side som Leidnerflasken, den anden, Jordknoppen e, ved Siden af Ebonit- skiverne; Jordknoppen ftaaer ved forfkjellige Messingstinner i metallisk Berøring med Gnidepuderne og den ydre Belægning af Leidnerflafken; Luftknoppen udgjor en Deel af Udladeren ff. Denne er isoleret fra Kassens Vægge ved Ebonit og bestaaer af en vcrgtstangsagtig Forbindelse, ved hvis Drejning i Retning af Pilene Udladerens Knop bringes i Berøring med Leidnersiastens Knop, og altsaa Luftknoppen i Forbindelse med Leidnersiastens indre Belægning. Naar Trykket paa Ud-