Minereglement for 1ste Ingenieurbataillon
Approberet ved Krigsministeriets Resolution af 23de Juni 1870

År: 1870

Forlag: V. Schouemanns Forlag

Sted: Nyborg

Sider: 175

UDK: 623.26

Hensigten med Minereglementet er at give Regler for

Le forfkjellige Minearbeiders Udførelse under almindelige For-

hold, at tjene som Grundlag for den theoretiske Underoiisning

i fredstid og at tjene font Haaudbog (aide-mémoire) i Felten.

Iblandt de Forskjelligheder fra det tidligere Lærte, som

indfores ved dette Reglement, stal her kun fremhæves, at

Fremgangsmaaderue ved al Minering vil som tidligere deles

l 3 Hovedafdelinger — fast Jord, Blindramme eller Maske

anvendes — men at disse nu næsten umærkeligt gaae over

i hinanden, medens de tidligere vare skarpt adskilte;

ruan kan derfor nu anderledes let end tidligere rette

Arbeidsmaaden efter Jordartens Beskaffenhed; ved den i Regle-

mentet paabudte Arbeidsmaade bliver det forst muligt i hvert

enkelt forekommende Tilfælde at fremme Mineringen nf al

Magt, altsaa med den störst mutige Hurtighed.

Med Hensyn til Reglementets Indhold bemærkes, at det

har været noovmdigt at optage Adskilligt ester Angivelser i

fremmede Reglementer, uden at det har været muligt at kunne

kontrollere Rigtigheden. Det er særdeles vanskeligt blot med

nogenlunde Noiagtighed at angive den til hvert enkelt Arbeides

Udførelse fornødne Tid, da Mineurernes Uddannelse, Jord-

artens Beskaffenhed og modende tilfældige Vanskeligheder have

en Betydning, der ved Minering er langt ftørre end ved

Pioneerarbeide.

Ved de praktiske øvelser skal Reglementet folges uden

Afvigelse i Rekrutskolen. Ved det tjenestegjorende Mandskabs

øvelser stal det Samme i Regelen være Tilfaldet, idet der

kun undtagelsesviis og med Bataillonschesens Tilladelse tor

afviges fra de i Afsnittene IV og V anførte Arbeidsmaader.

Under de praktiske Llvelser skal Opmærksomheden stedse

være henvendt paa at kontrollere Hensigtsmæssigheden af de

givne Arbeidsanorduinger og Rigtigheden af de anførte Arbejds-

mængder m. m. For at de indvundne Erfaringer kunne komme

Fremtiden tilgode, skulle de Officerer, som forestaae de praktiske

øvelser, hvert Aar i deres Rapporter ved øvelsernes Afslut-

ning scrrligen fremhæve, hvad Erfaringen i saa Henseende

maatte have godtgjort eller gjort ønskeligt nærmere nt un der-

soge det folgende Aar.

I Sergmtfkolen læres og gjennemgaaes hele dette Regle-

ment med Undtagelse af Lobe-No 38—48 og 92—97.

Pionererne leere det, som er optaget i et særligt Uddrag af

dette Reglement. (Lorporalelever og Undercorporaler læres

Uddraget med Tilfoielse fra dette Reglement af det, som

endnu med disse praktisk skal oves og læres i Henhold til

Program for 1ste Jngenienrbataillons Uddannelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
151 Num. Her er enten Ledeilden alene anbragt eller tillige den særlige Ladning, og Ilden vil saaledes forplantes til Brand- rorene og derfra til Bomberne. 88. Borede Miner have omtrent 8" Diameter. Efter Jordens Bestaffenhed bruges Bor af forskjellige Former, iblandt hvilke Jordboret og Snegle- boret, see Lsbe-No. 4. De borede Miner have den Fordeel, at de udfores hurtigt af faa Folk. Ladningen kommes i en Blikkasse af 7,s'1 Diameter, see Lobe-No. 49. Som Ledeild benyttes Bickford's eller en af de hurtigt brændende Traade; da Ledeilden iforveien maa vcere anbragt i Ladningen og sænkes samtidigt med denne, maa saavel ved dette Arbeide som ved Borehullets Tilfyldning med Jord og den- nes Stampning med en Lægte den fornødne Forsigtighed iagttages. 89. Steemniner have den Bestemmelse at virke paa længere Afstand ved at kaste Steen og andre Projektiler imod de fjendtlige Angrebs- tropper, hvorfor de ogsaa anvendes saavel ved Feltbesastmngen som ved den permanente Befæstning. Den storste Steenmasse, som er anvendt, er 120 Kbfd., hvortil svarer en Ladning af 50 K' Krudt. For en anden Steenmasse bestenimes Ladningen ved Formlen: L = 2 0,4 R hvor L er Ladningen i A, og U, Steenmassen i Kubikfod. Steenminerne anbringes i en i Jorden udgravet pyra- mideformig Fordybning, hvis Axe som oftest har en Heldning af c. 45° imod den vandrette Flade. Bundfladerne og Linierne ab, Fig.95, danne Vinkler paa 261/2° med Axen; Sidefladerne og Fladen cd gives Heldning efter Jordartens Bestaffenhed.