Minereglement for 1ste Ingenieurbataillon
Approberet ved Krigsministeriets Resolution af 23de Juni 1870

År: 1870

Forlag: V. Schouemanns Forlag

Sted: Nyborg

Sider: 175

UDK: 623.26

Hensigten med Minereglementet er at give Regler for

Le forfkjellige Minearbeiders Udførelse under almindelige For-

hold, at tjene som Grundlag for den theoretiske Underoiisning

i fredstid og at tjene font Haaudbog (aide-mémoire) i Felten.

Iblandt de Forskjelligheder fra det tidligere Lærte, som

indfores ved dette Reglement, stal her kun fremhæves, at

Fremgangsmaaderue ved al Minering vil som tidligere deles

l 3 Hovedafdelinger — fast Jord, Blindramme eller Maske

anvendes — men at disse nu næsten umærkeligt gaae over

i hinanden, medens de tidligere vare skarpt adskilte;

ruan kan derfor nu anderledes let end tidligere rette

Arbeidsmaaden efter Jordartens Beskaffenhed; ved den i Regle-

mentet paabudte Arbeidsmaade bliver det forst muligt i hvert

enkelt forekommende Tilfælde at fremme Mineringen nf al

Magt, altsaa med den störst mutige Hurtighed.

Med Hensyn til Reglementets Indhold bemærkes, at det

har været noovmdigt at optage Adskilligt ester Angivelser i

fremmede Reglementer, uden at det har været muligt at kunne

kontrollere Rigtigheden. Det er særdeles vanskeligt blot med

nogenlunde Noiagtighed at angive den til hvert enkelt Arbeides

Udførelse fornødne Tid, da Mineurernes Uddannelse, Jord-

artens Beskaffenhed og modende tilfældige Vanskeligheder have

en Betydning, der ved Minering er langt ftørre end ved

Pioneerarbeide.

Ved de praktiske øvelser skal Reglementet folges uden

Afvigelse i Rekrutskolen. Ved det tjenestegjorende Mandskabs

øvelser stal det Samme i Regelen være Tilfaldet, idet der

kun undtagelsesviis og med Bataillonschesens Tilladelse tor

afviges fra de i Afsnittene IV og V anførte Arbeidsmaader.

Under de praktiske Llvelser skal Opmærksomheden stedse

være henvendt paa at kontrollere Hensigtsmæssigheden af de

givne Arbeidsanorduinger og Rigtigheden af de anførte Arbejds-

mængder m. m. For at de indvundne Erfaringer kunne komme

Fremtiden tilgode, skulle de Officerer, som forestaae de praktiske

øvelser, hvert Aar i deres Rapporter ved øvelsernes Afslut-

ning scrrligen fremhæve, hvad Erfaringen i saa Henseende

maatte have godtgjort eller gjort ønskeligt nærmere nt un der-

soge det folgende Aar.

I Sergmtfkolen læres og gjennemgaaes hele dette Regle-

ment med Undtagelse af Lobe-No 38—48 og 92—97.

Pionererne leere det, som er optaget i et særligt Uddrag af

dette Reglement. (Lorporalelever og Undercorporaler læres

Uddraget med Tilfoielse fra dette Reglement af det, som

endnu med disse praktisk skal oves og læres i Henhold til

Program for 1ste Jngenienrbataillons Uddannelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
------ - . 153 \ 5' hoi Jordmasse over d; derved vil Minen virke mindre bagud og mere imod Stenene. For at holde paa Jorden, naar denne er los, anbringes tæt foran d en Bjælke, over hvilken lægges et Plankegulv ff, hvis ene Ende naaer ud over Udgravningen. Kan Jorden ikke staae under Heldningen cd, udgraves den forst s. Ex. efter cg, 09 ged dannes senere ved Græstorv. Efter Udgravningen anbringes Ladningen i Krudtkassen; foran denne stilles vinkelret paa Axen et Speil af 3" Planker og 3' 2" i Kvadrat. Udenfor Speilet lcegges Stenene, der ere af Storrelse som almindelige Brosteen. Bruges Granater til Udkast, maa der drysses Meelkrudt imellem dem, og Pla- strene for Brandrorene være afrevne. Med 50 K Ladning og en Steenmasse af 120 Kbsd. vil Udkastet sprede sig paa en Flade af 300—500' Længde og 100—200' Brede. 'Den storste Steenmasse vil kastes i en Afstand af 150—300'. Skal Steenminen teendes med Minepolse, udgraves en 2' dyb Rende fra Arnestedet til Foden af Opfyldningen, og fra denne bores en Aabning ned til Midten af Krudtkassen, eller man udgraver en Rende til Lederenden, hvilken atter ud- fyldes, naar Lederenden er anbragt, og Minepolsen strakt. Den sidste Fremgangsmaade har den Ulempe, at der graves i Jor- den bag Minen, hvorved Virkningen lettere kan gaae bagud. Bedre er det at teende ved Elektricitet eller en hurtigt brændende Ledeild, som man, paa sædvanlig Maade skjult i Jorden, kan føre udenom Opfyldningen ned til Krudtkassen. Vil man have et raserende Kast til Flankering as Gra- ven, anlægges Steenminen i Kontreskcirpen. Axen gives en Heldning af 20—25° imod den vandrette Flade, Bundfladen faaer et ringe Fald udad, idet den danner en Vinkel as 261/?0 med Axen, Fig. 96. I denne Figur er tillige viist en nyere Form for Krudtkammeret. Jstedetfor denne Steenmine, imod