Minereglement for 1ste Ingenieurbataillon
Approberet ved Krigsministeriets Resolution af 23de Juni 1870

År: 1870

Forlag: V. Schouemanns Forlag

Sted: Nyborg

Sider: 175

UDK: 623.26

Hensigten med Minereglementet er at give Regler for

Le forfkjellige Minearbeiders Udførelse under almindelige For-

hold, at tjene som Grundlag for den theoretiske Underoiisning

i fredstid og at tjene font Haaudbog (aide-mémoire) i Felten.

Iblandt de Forskjelligheder fra det tidligere Lærte, som

indfores ved dette Reglement, stal her kun fremhæves, at

Fremgangsmaaderue ved al Minering vil som tidligere deles

l 3 Hovedafdelinger — fast Jord, Blindramme eller Maske

anvendes — men at disse nu næsten umærkeligt gaae over

i hinanden, medens de tidligere vare skarpt adskilte;

ruan kan derfor nu anderledes let end tidligere rette

Arbeidsmaaden efter Jordartens Beskaffenhed; ved den i Regle-

mentet paabudte Arbeidsmaade bliver det forst muligt i hvert

enkelt forekommende Tilfælde at fremme Mineringen nf al

Magt, altsaa med den störst mutige Hurtighed.

Med Hensyn til Reglementets Indhold bemærkes, at det

har været noovmdigt at optage Adskilligt ester Angivelser i

fremmede Reglementer, uden at det har været muligt at kunne

kontrollere Rigtigheden. Det er særdeles vanskeligt blot med

nogenlunde Noiagtighed at angive den til hvert enkelt Arbeides

Udførelse fornødne Tid, da Mineurernes Uddannelse, Jord-

artens Beskaffenhed og modende tilfældige Vanskeligheder have

en Betydning, der ved Minering er langt ftørre end ved

Pioneerarbeide.

Ved de praktiske øvelser skal Reglementet folges uden

Afvigelse i Rekrutskolen. Ved det tjenestegjorende Mandskabs

øvelser stal det Samme i Regelen være Tilfaldet, idet der

kun undtagelsesviis og med Bataillonschesens Tilladelse tor

afviges fra de i Afsnittene IV og V anførte Arbeidsmaader.

Under de praktiske Llvelser skal Opmærksomheden stedse

være henvendt paa at kontrollere Hensigtsmæssigheden af de

givne Arbeidsanorduinger og Rigtigheden af de anførte Arbejds-

mængder m. m. For at de indvundne Erfaringer kunne komme

Fremtiden tilgode, skulle de Officerer, som forestaae de praktiske

øvelser, hvert Aar i deres Rapporter ved øvelsernes Afslut-

ning scrrligen fremhæve, hvad Erfaringen i saa Henseende

maatte have godtgjort eller gjort ønskeligt nærmere nt un der-

soge det folgende Aar.

I Sergmtfkolen læres og gjennemgaaes hele dette Regle-

ment med Undtagelse af Lobe-No 38—48 og 92—97.

Pionererne leere det, som er optaget i et særligt Uddrag af

dette Reglement. (Lorporalelever og Undercorporaler læres

Uddraget med Tilfoielse fra dette Reglement af det, som

endnu med disse praktisk skal oves og læres i Henhold til

Program for 1ste Jngenienrbataillons Uddannelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
26 — at sidste Fags Broudbrceder ikke forkiles imod nederste Ramme. — at sidste Fag ikke listes. — at ben Side i et Udgangsfag, i hvilken Gangen skal aabnes, ikke beklædes. — at sidste Nammes rette Stilling ved en Jndgangsbrond uudersoges deels ved at see, om en Snor over Lirerammens Savsnit i Flugt med Gangens Retning flugter naragtigt med en Snor over nederste Rammes tilsvarende Savsnit, og deels ved at lodde fra Vrerammeus Savsnit heelt ned til nederste Ramme. Mindre Steen i Brøndens Sider udgraves, og det tomme Rum bag Brondbreederne udfyldes med Jord, Græs- torv o. desl.; paa samme Maade forholdes, naar der seilagtigt er udgravet for megen Jord. Ere Stenene for store til at udgraves og til at loftes ud af Branden, sprænges de, see Lobe-No. 77. Meget store Stem, der kun ere iveien for Brondbreederne, kunne, naar de ikke rage for langt frem, for- blive i Branden; Beklædningen sluttes da faa note som muligt til Stenen; under flere Forhold hjælper det nt forlange eller forkorte 1 eller flere Fag, naar Stenen kommer iveien for Rammen, hvoraf intet Stykke kan udelades. Det er ofte nok at sprænge en Deel nf Stenen, medens Resten bliver siddende. Under særdeles ugunstige Forhold, naar Valget af Byggestedet er frit, kan det være lettest at forlade den paabegyndte Broud og anlægge en anden istedet. Naar der under Arbeidet træffes paa Vand, ledes dette hen til dybe Steder, som i den Hensigt udgraves i Brondens Bund, og hvorfra det kan optages i Spande og bortfores; strommer Vandet faa hurtigt til, at det ikke kan bortfores i Spande, anvendes Pumper. Er Jorden meget fast, kan Beklædningen i mange Til-