Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
96 dybt og, netår Vinkelpuntterne ere langt fra hinanden, ned- graves desuden paa samme Maade Lægter i den ved Vinkel- punkterne angivne rette Linie saa tæt ved hinanden, at man tydeligt kan see fra en Lægte i det Mindste til de nærmeste 2 Lægter paa hver Side; Afstanden imellem Lægterne vil altsaa ester Terrainets Form sædvanligviis blive 600 1200'. Naar Maalingen senere flal foretages, betegnes Linien ved flere Punkter paa sædvanlig Maade med Udstikningsstokke. Naar der kan hengaae flere Aar imellem en Veis Maaling og Jord- arbejdets Udførelse, er det af Vigtighed at bevare noiagtigt den udstukne Linies Retning, eftersom en Forandring blot af enkelte Fod til en af Siderne i meget hm Grad kan for- vanske Jordberegningen. Man maa derfor soge at bevare mange Punkter, navnligen Vinkelpuntterne, for at kunne npi- agtigt gjenfinde Linien; dette fleer derved, at tykke stærke Pæle nedrammes eller nedgraves i Vinkelpunkterne og andre passende Steder 3—4' dybt. Hvor Veilinien gaaer tæt forbi Byg- ninger eller andre faste Gjenstande, kan man maale Afstanden derfra og angive den paa den Arbeidsforflaget vedlagte Teg- ning over det nye Veianlæg. 92. Enhver skarp Doming paa en Bei er uhensigts- nicesig; hvor det lader sig giøre afrundes den derfor efter en Kurve, saaledes at de rette Linier nærmest Vinkelpuntterne kun blive Tangenter til den egentlige Veilinie. Hvor stor Af- rundingen bor gjores er afhængig af Steenbanens Brede, Kjoretoiets Beskaffenhed og Forspandets Længde; man kan paa theoretisk Maade bestemme den mindste Krumning, som under bestemte Forhold endnu er hensigtsmæsig, men denne theoretifle Uvikling har for Praxis ikke megen Betydning. I Kjodstadgader og lignende Steder, hvor man paa Grund af Bygninger m. m. ikke har saa fri Plads som paa aaben Mark, nodsages man til at tage Forholdene som de ere, og som oftest sinde sig i de med skarpe Kurver forbundne Ulemper; paa aaben Mark kan man i vort bslgeformige Terrain altid give Kurven en større Krumningsradius end den ad theoretist Bei fundne, og man bor derfor altid gjore det. Som Regel