Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold
Forfatter: C. T. Jørgensen
År: 1865
Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 288
UDK: 625.70 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
dybt og, netår Vinkelpuntterne ere langt fra hinanden, ned-
graves desuden paa samme Maade Lægter i den ved Vinkel-
punkterne angivne rette Linie saa tæt ved hinanden, at man
tydeligt kan see fra en Lægte i det Mindste til de nærmeste
2 Lægter paa hver Side; Afstanden imellem Lægterne vil altsaa
ester Terrainets Form sædvanligviis blive 600 1200'. Naar
Maalingen senere flal foretages, betegnes Linien ved flere
Punkter paa sædvanlig Maade med Udstikningsstokke. Naar
der kan hengaae flere Aar imellem en Veis Maaling og Jord-
arbejdets Udførelse, er det af Vigtighed at bevare noiagtigt
den udstukne Linies Retning, eftersom en Forandring blot af
enkelte Fod til en af Siderne i meget hm Grad kan for-
vanske Jordberegningen. Man maa derfor soge at bevare
mange Punkter, navnligen Vinkelpuntterne, for at kunne npi-
agtigt gjenfinde Linien; dette fleer derved, at tykke stærke Pæle
nedrammes eller nedgraves i Vinkelpunkterne og andre passende
Steder 3—4' dybt. Hvor Veilinien gaaer tæt forbi Byg-
ninger eller andre faste Gjenstande, kan man maale Afstanden
derfra og angive den paa den Arbeidsforflaget vedlagte Teg-
ning over det nye Veianlæg.
92. Enhver skarp Doming paa en Bei er uhensigts-
nicesig; hvor det lader sig giøre afrundes den derfor efter en
Kurve, saaledes at de rette Linier nærmest Vinkelpuntterne
kun blive Tangenter til den egentlige Veilinie. Hvor stor Af-
rundingen bor gjores er afhængig af Steenbanens Brede,
Kjoretoiets Beskaffenhed og Forspandets Længde; man kan
paa theoretisk Maade bestemme den mindste Krumning, som
under bestemte Forhold endnu er hensigtsmæsig, men denne
theoretifle Uvikling har for Praxis ikke megen Betydning.
I Kjodstadgader og lignende Steder, hvor man paa Grund
af Bygninger m. m. ikke har saa fri Plads som paa aaben
Mark, nodsages man til at tage Forholdene som de ere, og
som oftest sinde sig i de med skarpe Kurver forbundne Ulemper;
paa aaben Mark kan man i vort bslgeformige Terrain altid
give Kurven en større Krumningsradius end den ad theoretist
Bei fundne, og man bor derfor altid gjore det. Som Regel