Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
107 den meget lange og kostbare Jordkjyrsel, naar matt billigere vil kunne udgrave og paa korte Afstande tilføre ny udgravet Jord og tillige betate den forøgede Skadeserstatning til Grund- ejerne. Ved Anlæg af almindelige Veie vil det derfor omtrent kunne ansees fom ufravigelig Betingelse, at der skal være Liighed imellem de i selve Beilinien foretagne Ud- gravninger og Paafyldninger. 97. Jordberegningen kunde vel foretages med en saadan Nøjagtighed, at de beregnede Kubikmaal vare fuldkommen mathemakisk ligestore. Der ere i Praxis imidlertid flere For- hold, fem udove større eller mindre Indflydelse paa Noiagtig- heben og som tildeels efter Skjou maae tages med i Betragt- ning, naar man i Birkeligheden vil vente et godt Udfald. Selv om Maalingen og Nivelleringen udfores med den største Omhu og de bedste Instrumenter, vide vi fra Landmaalingen, al der maa laales smaa Uovereensstemnielser. Det er end- videre umuligt, at udfore Jordarbejdet med mathematifl Noiag- tighed, da smaa Afvigelser paa ] eller ved Planernes Re- gulering ere aldeles ukjendelige. Paa Jordberegningen har og- saa den Omstændighed Indflydelse, at det ikke lader sig bestemme paa s eller i" hvorfra Jordoverfladen skal regnes, at Nivelle- ringspcelene altsaa ikke ere ganske noiagtigt nedrammede; forat overtydes herom, behover man blot opmærksomt betragte en ploiet og harvet Mark, der kan see meget jevn ud, men hvor Jorden ved notere Eftersyn dog ligger saa ujevnt og knoklet, al man kan være i Tvivl om Jordoverfladens rette Høide selv i hele Tommer; man behøver blot opmærksomt betragte en Græsmark, hvor Overgangen- fra det tætte Græs igjennem Grcesrydderne til Jordoverfladen ofte er aldeles umærkelig. Har man blot Opmærksomheden henvendt paa disse Forhold, ville de begaaede uundgaaelige Feil i Regelen være smaa og hæve hinanden. Anderledes forholder det sig derimod med Muldjorden, som er meget losere end ben underliggende Veer eller Sand. Naar Muldjord faststampeö, indtager den et mindre Rumfang end tidligere; paa de Steder, hvor der fyldes ovenpaa