Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

144 optager Vandet, kan man ofte paa en beqvem Maade blive af med Vandet ved at udgrave igjennem Leren smaa Bronde heelt til Grusets Overflade og fylde disse Bronde med Gruus eller flarpt Sand. De oftere omtalte Steenfaskiner dannes ved at ud- grave 12—18" brede Grøfter af den til Oiemedel passende Dybde, der da fyldes med smaatslaaede Steen, harpet Gruus eller smaa afsamlede Marksteen. Naar Steenfafkiner anbringes i Udgravningens Skraaninger, naae de ialmin delighed heelt op til Jordfladen; under andre Forhold dcekkes de med Jord, i hvilket Fald det iagttages, at Stenene foroven dcekkes med et Lag mindre Steen eller finere Gruus, eller ogsaa med Tang, Mos og andre langsomt forraadnende Stoffer, for at forhindre den overliggende Jord i at falde ned imellem Stenene og op- fylde Aabningerne, hvorved Steenfastinens vandledende Evne vilde formindskes eller heelt gaae tabt. Angaaende Glideleer findes nogle Bemærkninger i Lobe No. 34. 121. Naar Jord udgraves, saa vil den udvide sig og indtage en større Plads end tidligere; Forøgelsen i Rumfang er større ved feed Leer end ved Sand. Henligger den udgra- vede Jord tilstrækkelig længe, vil den efterhaanden falde sam- men, scette sig, og omtrent indtage sit tidligere Rumfang. Det er klart, at det vil vcere meget fladeligt for en Vei, om Veidcemmngerne efterhaanden formindskedes i Hoide, forstyrrede Længdesnittet cg foraarsagede skadelige Bevægelser i den over- liggende Steenbane; det er ogsaa indlysende, at disse Sæt- ninger af Jorden blive störst og altsaa fladeligst efterhaanden som Veidcemningerne blive høiere; det er endelig tydeligt, at man derfor inden Steenbanen anbringes stal soge at forflaffe Paafyldningerne den samme Fasthed som Jomfrujord eller i det Mindste komme delte Maal meget nær. For at faftne Jorden, bruger man at udlægge den i tynde Vag paa ^‘8 Tykkelse og derpaa stampe den fast med Jord- stampere. Da det g jer Arbeidel besværligere og bekosteligere,