Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
146 Jordarbejderne paabeghndes i Regelen cm Foraaret; Entre- preneurerne ville gjerne begynde meget tidligt og derimod kan fra Veivæsenets Side kun gjores Indvendinger, naar Jorden er frossen, da de frosne Jordklumper inde i store Dæmninger ofte forst heelt optøe efter flere Aars Forlob og altsaa i læn- gere Tid kunne foranledige Sætninger. I meget let Jord kan ofte arbeides hele Vinteren igjennem. Naar man ved Boringer er kommen til Kundskab om, at der under et fastere Lag findes meget blydere Grund, saa sial man om muligt gjennemfljære det faste Lag, for at und- gaae be pludselige Sætninger. Hyppigt er det netop den med Græsrødder og Rødder af Bustvcexter gjennemtrukne pverste Deel af Mosen, som over en flydende Masse danner en fast og feig Skorpe, og som da kan overfljceres med 2 paralele Grøfter, en paa hver Side omtrent ved Foden af Veidcem- ningen. Her stal endnu kun bemærkes, at man for al und- gaae Udgravning af den blode Grund og for at formindske Jndscenkningen af den paafhldte Jord, undertiden har lagt denne ovenpaa et Slags Slyngværk, dannet af flere Lag Fafliner. Denne Fremgangsmaade bruges sjelden hos os og kan kun betale sig, hvor den bløde Grund er meget dyb, hvor Fvld- jorden paa Grund af lang Transport er kostbar og hvor Riis- vcerk haves billigt. 123. I Løbe No. 36 er det omtalt, at Muldjorden bor anvendes til Belægning paa de afpudsede Skraaninger i en 3—4" Tykkelse. Langs Vejkanterne, i Groftbunden, naar Faldet er stcerkere og deri løber endeel Nand, samt paa svagere Steder af Skraaningerne vil Muldjordsbeklædningen ofte ikke kunne holde sig saa længe, til Græsset kan komme i god Vcext; saadanne Steder bliver det da nødvendigt, at anvende Beklæd- ning med Græstorv, der enten kunne være almindelige Dæk- torv , som omtales i Bilag 3, eller Lagtorv, der lægges ovenpaa hinanden, medens Dæktsrvene lægges ved Siden af hinanden. Beklædningen med Lagtorv er den stærkeste, men den er ogsaa den kostbareste, da dertil forbruges mettern 2 og 3 Gange saa mange Græstorv til samme Flade. Paafyldningernes Skraaninger beklædes forst efterat Jorden tilstrækkelig har sat sig.