Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
17 hvorpaa man har et ftaaende Exempel i de sidste Aars For- handlinger om vort Jernbanenet. 25. Som Exempel paa den i Lobe Nr. 8 omtalte fyrste Undersøgelse as Terrainets Hovedformer og Opgavens For- deling i mindre Stykker stal her anfores en bestemt Beilinie. Bar Opgaven saaledes at finde en ny Beilinie imellem Snoghsi og Veile, see Fig. 2 paa Tavle 1, vilde man ved at undersøge den mellemliggende Landstrcekning forst norden for Erritso finde et vanskeligt Dalslrog, der imidlertid let lader- sig omgaae uden at afvige væsentlig fra Hovedretningen, efter- som den vanskelige Deel af Dalstroget ender tæt vesten for Erritso. Man vil dernæst træffe paa Elbodalen, som gaaer tvers over hele Terrainafsnittet lige fra Gudsp til Randsfjord og derfor ikke kan omgaaes; paa hele den Udstrækning af Dalen, hvorom der kan Deere Tale, vil man finde Dalen bred, dyb og med blod Mosegrund; den vil altsaa overalt frembyde store Vanskeligheder for en ben fljcerende Beilinie. De mindst ugunstige Overgangssteder ville findes at være, vesten for Taarup, hvor Fredericia-Biufveien ftjærer Dalen, dernæst vesten for Bredstrup, hvor den nuværende Hovedlandevei er fort, og endelig midtvejs imellem Bredstrup og Ostedgaard. Disse 3 Overgangssteder ere imidlertid ikke lige hensigtsmæssige for en Beilinie, som fra Snoghpi stal fore i Retningen imod Veile. Det fsrste Overgangssted vil, foruden at forlænge Veien, fenere nodvendiggjore Overgange over de 2 Sidedale, som Nord og Syd for Herslev fore til Elbodalen. Det tredie Overgangssted ligger saa nær ved Hovedretningen, at Veicn ikke derved vilde væsentlig forlænges, og kunde altsaa være ligesaa brugeligt som det andet i selve Hovedretningen liggende Overgangssted, saafremt andre Hensyn maatte tale for at for- lægge Veien til samme Side, hvilket imidlertid ikke er Til- fældet. I Nærheden af Veile træffer man dernæst paa vansteligt Terrain; tæt osten for Heien findes et meget dybt indflaaret og bugtet Dalstrog, Hoienhule, der vesten for Petersholm syger Veiledalen; man har dernæst Molholmsdalen, som fra 2