Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold
Forfatter: C. T. Jørgensen
År: 1865
Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 288
UDK: 625.70 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
ligges saaledes, at den ikke er til Hinder for Jordarbejderne
og at den efter disses Fuldførelse haves paa rede Haand til
Beklædningen. Har man ikke Raad til denne fuldstændige Ar-
beidsmaade, der dog i Tidens Længde vistnok altid vil betale
sig, faa bør man dog ikke undlade, hvad der ikke forøger An-
lægsomkostningerne, at anvende Udgravningernes Muldjord til
Opftampning af Paafhldningernes Skraaninger. Det forste
Foraar efter en Beis Anlæg besaaes alle Skraaninger med
Græsfro, hvortil kan benyttes en Blanding af lige Dele Thi-
nwthee, Raigrces og Klover. Naar i en Beigroft Vandløbet
er stærkt og Jordarten los, kan det blive nødvendigt at bro-
lægge Gryftbunden og de nærmeste Stykker af begge Grsft-
flraaningerne.
Hvor Pladsen er meget indkneben, s. Ex. imellem Byg-
ninger, der ere for kostbare at expropnere, anvendes ofte med
Fordeel meget steile Skraaninger, der da maae gives en stærkere
og kostbarere Beklædning med Steen, see Lobe-Nr. 83.
VI. Veimaterialier.
37. Inten Bygningen af Steenbanen omtales, er det
rettest at blive bekjendt med de Materialier, dertil anvendes.
I jo hoiere Grad de ere skarpkantede, haarde, eens-
formige, varige, af passende Størrelse og pris-
billige, jo bedre ere de.
Medens be skarpkantede Steen kunne komme til at
ligge tæt op imod hinanden, til alle Sider med Flade imod
Flade, og saaledes erholde det fastest mulige 8eie, ville de
runde Steen kun erholde Berøringspunkter eller smaa Be.
roringsflader, og altsaa være lettere at bringe ud af deres Leie.
Det vil sædvanligt vare noget længere inden hver enkelt Steen
i det starpkantede Materiale finder sin endelige Plads, inden
det baner sig, end den rundformede Steen, men den vil da
ogsaa ligge langt fastere og urokkeligere og altsaa give en bedre
Vei. Fast bliver Steenbanen ikke inden alle Mellemrummene