Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold
Forfatter: C. T. Jørgensen
År: 1865
Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 288
UDK: 625.70 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
delse paa den Hurtighed, hvormed Vandet strømmer til og fra
Broen; det indsees nemlig let, at fra et meget bakket og stærkt
heldende Terrain vil den samme Vandmængde lobe hurtigere
til Broen end fra et ligesaa stort men fladt Terrain, Bro-
aabningen maa a(tfaa i første Fald gjores større; naar Ban-
det kan løbe hurligt bort fra Broen, fan Brobreden gjores
mindre end hvor Aflobel steer langsomt.
.74. Bunden af Broen lægges bedst i en saadan
Dybde, at ben kommer i Flugt med selve Vandløbets Bund,
da den i faa Fald lettest holder sig reen. Da der imidlertid
er en almindelig Klage over at mange tidligere byggede Broer
og Steenkister ikke ere lagte faa dybt, at de længer svare trl
Nutidens Fordringer om skadeligt Vands Aflob, bor man ofte
lægge Bunden noget dybere, for ikke om faa Aar at blive
nodt til at scenke den med stor Bekostning og til Ulempe for
Færdselen. Bunden af Overkjorselskister lægges sædvanlig
2—3" under Groftbunden. Lobet i de ftørre Broer brolægges
paa den i Lobe-Nr. 76 angivne Maade.
For de smaa Vandlob vil det ialmindelighed være pas-
sende al give Kisterne et qvadratist Bandflug, altsaa samme
Hvide som Brede. Ved Broerne stilles den Fordring til
Vandslugets Hvide, at det ikke alene ikke kan naaes af hoieste
Vande, men ogsaa lade tilbage den fornødne Plads for at Jis
og svømmende Gjenstande, som Vandløbet kan føre med sig,
kunne gaae under Broen. Hertil udfordres mindst 3' under
Slutstenen paa de hvælvede Broer og mindst 2' under Bro-
dækket ved de ikke hvælvede Broer. Ved de hvælvede Broer
bor Begyndelsen, Fodselen, af Hvælvingen først begynde over
almindeligt Hoivande.
75. Der gives meget forfkjellige Maader, hvorpaa man
kan bvgge Broer. Sædvanlig ville de bog kunne henforrs til
2 Hovedklasser, nemlig Broer med et hvælvet Dæk, altsaa
med et Vandslug foroven af en buet Form, og Broer med et
ikke hvælvet Dæk, altsaa med et Bandflug, som ogsaa
foroven har en retvinklet Form. Den sædvanlige Bueform er
Halvcirkelen, som er stærk, men udfordrer en temmelig hvi