Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
76 delse paa den Hurtighed, hvormed Vandet strømmer til og fra Broen; det indsees nemlig let, at fra et meget bakket og stærkt heldende Terrain vil den samme Vandmængde lobe hurtigere til Broen end fra et ligesaa stort men fladt Terrain, Bro- aabningen maa a(tfaa i første Fald gjores større; naar Ban- det kan løbe hurligt bort fra Broen, fan Brobreden gjores mindre end hvor Aflobel steer langsomt. .74. Bunden af Broen lægges bedst i en saadan Dybde, at ben kommer i Flugt med selve Vandløbets Bund, da den i faa Fald lettest holder sig reen. Da der imidlertid er en almindelig Klage over at mange tidligere byggede Broer og Steenkister ikke ere lagte faa dybt, at de længer svare trl Nutidens Fordringer om skadeligt Vands Aflob, bor man ofte lægge Bunden noget dybere, for ikke om faa Aar at blive nodt til at scenke den med stor Bekostning og til Ulempe for Færdselen. Bunden af Overkjorselskister lægges sædvanlig 2—3" under Groftbunden. Lobet i de ftørre Broer brolægges paa den i Lobe-Nr. 76 angivne Maade. For de smaa Vandlob vil det ialmindelighed være pas- sende al give Kisterne et qvadratist Bandflug, altsaa samme Hvide som Brede. Ved Broerne stilles den Fordring til Vandslugets Hvide, at det ikke alene ikke kan naaes af hoieste Vande, men ogsaa lade tilbage den fornødne Plads for at Jis og svømmende Gjenstande, som Vandløbet kan føre med sig, kunne gaae under Broen. Hertil udfordres mindst 3' under Slutstenen paa de hvælvede Broer og mindst 2' under Bro- dækket ved de ikke hvælvede Broer. Ved de hvælvede Broer bor Begyndelsen, Fodselen, af Hvælvingen først begynde over almindeligt Hoivande. 75. Der gives meget forfkjellige Maader, hvorpaa man kan bvgge Broer. Sædvanlig ville de bog kunne henforrs til 2 Hovedklasser, nemlig Broer med et hvælvet Dæk, altsaa med et Vandslug foroven af en buet Form, og Broer med et ikke hvælvet Dæk, altsaa med et Bandflug, som ogsaa foroven har en retvinklet Form. Den sædvanlige Bueform er Halvcirkelen, som er stærk, men udfordrer en temmelig hvi