Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold
Forfatter: C. T. Jørgensen
År: 1865
Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 288
UDK: 625.70 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
flet Byggegrund. Til Klassen b kan henregnes blyd Mose,
hvorunder sindes fornævnte gode Grund i ikke altfor stor Dybde.
Til sidste Klasse henregnes f. Ex. meget blod vaad Leer, los
bevægelig Sand- eller Qvægbund saaledes indesiuttet, at den
ikke kan undvige til Siderne. Det er en Selvfølge, at man
kan være i Tvivl om til hvilken Klasse en Byggegrund hen-
hyrer, da Overgangen fra den bedste til ben sletteste er al-
deles umærkelig, ligesom ogsaa Størrelsen og Vægten af Broen
har Indflydelse paa, hvad man i hvert enkelt Tilfælde vil hen-
regne til god Byggegrund; saaledes kan en Grund maaskee
meget vel bære en lille 2 Fods Steenkiste og en lav Vei-
dcemning men ikke en stor hvælvet Bro.
Den gode Byggegrund udkræver ingen særegne Foranstalt-
ninger uden Udgravning af Grunden til den hensigtsmcesigfte
Dybde; selv her soger man at fordele den hele Bægt paa en
lidet større Grundflade, ved forneden at give Bropillen noget
forøgede Maal. Findes den faste Grund fsrst i nogle faa
Fods større Dybde end den, hvortil det iyvrigt vilde være
nødvendigt at foretage Udgravningen, saa vil det være rettest
at gaae dybere med denne og borttage at den lose Jord over
den faste Grund, hvorfra da Muurarbeidet begyndes. Efter-
haanden som der bliver dybere til den faste Grund, forsges
Omkostningerne, og der vil indtræffe et Oieblik, hvor de blive
lige store hvad enten der funderes umiddelbart paa den faste
Grund eller der anvendes det Middel, som strax skal blive
omtalt. En Beregning vil altsaa asgjore hvilken Fremgangs -
maade, der er billigst og altsaa flal foretrækkes. Ligger den
gode Byggegrund for dybt til at Bropillen kan hvile umid-
delbart paa ben, saa lader man den hvile derpaa middel-
bart. Middelet er et Pælevcerk, der bestaaer af endeel i
den faste Grund nedrammede Pæle og som tjener til at for-
plante Trykket as Broen igjennen den lyse Jord ned til den
faste Grund. For at alle Pælene kunne bære samtidigt,
lægges ovenpaa Pcelehovederne et Slyngværk. Træffer man
den sidste Slags Grund, saa kan man anvende den samme
Funderingsmaade med Pæle og Slyngværk, eftersom Pælene