Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

86 Eocæn: Plastisk Ler sammenhængende Udbredelse i Refsnæsklinten, men stejlt staaende, under Udglidning værende, eller helt udgledne Laggrupper af plastisk Ler afbrydes af fremspringende Pynter af Moræneler, der undertiden synes at stige op gennem det plastiske Ler som Pyramider eller Søjler og ofte virker som Strømbrydere, der kløver det plastiske Lers udgli- dende Strømme. Naar Leret efter en rigelig Nedbørsperiode er blevet fuldstændig vandmættet i de øverste Lag, vil disse Lag ved Trykket af deres egen Vægt kunne overvinde Sammenhængskraften og Gnidnings- modstanden mod de underliggende Lag, og der sker nu en Udglidning, et langsomt foregaaende „Skred". Skredfladen vil i Almindelighed følge Lagfladen, naar der i dennes Faldretning er Plads til at skride ud. De synkende Masser glider da enten ud mod Forstranden, og Skredets Over- flade kommer derved lavere ned end før og danner en Skredterrasse, eller ogsaa glider Skredet ud mod en alt tilstedeværende Skredterrasse, som den enten gaar helt op i eller danner en ny trappeformig Skred- terrasse imod. Fra Siderne af den ved Skredet opstaaede Aabning i Klinten kan der foregaa ny Skred, og saaledes kan der opstaa stadig ny og mere indviklede Ændringer i Terrænforholdene. Er Lerlagene meget opblødt af Vandet, standser Massen ikke efter den første Udglidning og Dannelse af den primære Skredterrasse, men som en tykflydende Strøm baner det opblødte Ler sig med uimodstaaelig Kraft Vej til Havet og kan flyde fuldstændig bort, hvis ikke Frosten eller Sommersolens Ud- tørring bringer det udflydende Ler til at stivne. Som et oplysende Eksempel hensættes Fig. 30 efter et Fotografi taget af V. Milthers efter et større Skred foregaaet i Slutningen af Sep- tember 1898 i Kysten 450 M. SV. for Kongstrup paa Refsnæs. Paa Bil- ledet ses baade den Flade, langs hvilken Skredet gik, og selve de ud til Stranden udflydte Skredmasser. Med Hensyn til det plastiske Lers Beskaffenhed kan be- mærkes, at Farven er meget varierende: rød, grønlig, gul, graa og mellemliggende Nuancer, enkelte Lag er mørkebrune eller sorte paa Grund af et Bitumenindhold. Naar man ser bort fra Farveforskellig- hederne, maa man sige, at Leret er særdeles ensartet. Det indeholder overordentlig sjældent Spor af fremmede Legemer, Forsteninger eller lignende, der er synlige for det blotte Øje. I enkelte bituminøse Lag kan man dog finde en Del Fiskeskæl, ligesom ogsaa andre Fiskelev- ninger er fundet i Leret, og i visse Lag findes tildels forkislede Fora- miniferer i ikke ubetydelig Mængde. Enkelte Steder findes der Lag, der indeholder Gibskrystaller i rigelig Mængde, og ligeledes forekommer der jern- og manganholdige Konkretioner udskilt som besynderlig ud- seende rørformige Stængler eller smaa hærdnede Lag.