Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

88 Eocæn: Plastisk Ler af eocæn Alder. Det var en marin Dannelse aflejret i en Havbugt, hvori der, udskyllet fra det nærliggende Fastland, var en Mængde Plante- og Dyrelevninger, blandet med Skaller af Saltvandsbløddyr, der levede i Havet. Selv om det plastiske Ler utvivlsomt er samtidig med London- leret er dets Dannelse dog en anden og det er sandsynligvis ikke som Londonleret dannet i en Havbugt, men langt ude paa meget dybt Vand. I Nutiden aflejres paa de største Havdybder under de roligste For- hold det røde Dybhavsslam (1. Bd. S. 222), der i omtrentlig Mid- delsammensætning (W. v. Gumbel) bestaar af: S1O2 = 56 %, AI2O3 = 17%, Fe2O3 = 10%, MnO = 1)3%, CaO = 1,6%, MgO = 1)5%, KaO = 2,8 % m. m. altsaa af en Sammensætning nærved det plastiske Lers, der ogsaa ligner det røde Dybhavsslam i andre Forhold (Mangel paa Forsteninger og deraf følgende Fattigdom paa kulsur Kalk, den store Finkornethed, Forekomsten af Mangankonkretioner m. m.). Der er dog den Vanskelighed ved at antage, at det plastiske Ler er analogt med det røde Dybhavsslam, at denne Antagelse vil kræve en Sænkning af flere tusende Meter i den eocæne Tid og en paafølgende omtrent lige saa stor Hævning af Havbunden i det følgende Tidsrum. Paleocænet kan som omtalt ikke antages at være dannet paa synderligt dybt Vand og de senere aflejrede miocæne Lag i Danmark er i alt Fald for største Delen Fladvandsdannelser tildels endog Ferskvands- og Landdannelser. En saadan gentagen storartet Forskydning af Strandlinjen inden for Tertiærtidens første Afsnit kan maaske nok volde Vanskeligheder for Forstaaelsen, men det maa dog erindres at netop det eocæne Tidsrum har været af ganske overordentlig lang Varighed (1. Bd. S. 330), og det var det Tidsrum, hvori de mest gennemgribende Forandringer i Dyre- og Plantelivets Karakter blev gennemført. Men for at undersøge disse Forandringer maa man, som tidligere meddelt, søge hen til andre Landes Aflejringer, de danske eocæne Aflejringer frembyder, saavidt man hidtil kender dem, kun faa og smaa Vidnesbyrd i saa Henseende. Praktisk Anvéndelse. Det plastiske Ler gik før Forchhammers Tid under Navnet Valke jord og havde en Del Anvendelse som saadan i Klædefabrikerne, men nu benyttes vistnok fortrinsvis udenlandske Lerarter. Ogsaa til Klaringsmiddel ved Rensning af forskellige Væ- sker har det været anvendt. Det kan ikke trods sin fuldstændige Sten- frihed siges at være egentlig velegnet til Teglværksbrug, da Leret, som omtalt, er saa overordentlig fedt og derfor kaster sig og slaar Blæ- rer, naar det brændes uden meget stærk Sandtilsætning. Det bruges dog noget ved forskellige Teglværker i Jylland. Det smelter meget let paa Grund af sit store Jernindhold og vil derfor sandsynligvis ved Blanding med mere tungtsmeltelige Lerarter være meget brugbart til Klinker og