Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

90 Eocæn: Moler og vulkansk Tuf er blevet hærdnet og sammenbundet. Baade mellem Molerlagene og gennem Cementstenen, hvis Lagdeling er ganske ensløbende med Mo- lerets, ses overordentlig regelmæssig udbredte sorte Lag, hvis Tyk- kelse varierer fra noget under 1 Cm. til op til 20 Cm. I Fig. 32 er gengivet i V2 Størrelse en saadan Blok af Cementsten med tre sorte Lag. Disse sorte Lag viser sig ved nærmere Undersøgelse under Mikro- skopet at bestaa af vulkansk Aske, sammenbundet til en Tuf eller Art Sandsten. Overalt i Limfjordsegnen synes den vulkanske Tuf at ledsage Moleraflejringerne med regelmæssig bestemt Lagfølge og ved nærmere Fig. 32. Cementsten med Lag af vulkansk Tuf fra Moleret. (Fot. af en Prøve i Landbohøjskolens Samling.) V2 naturlig Størrelse. Eftersøgen er det lykkedes ogsaa at paavise lignende vulkanske Lag i Moler eller molerlignende Lag ved Mariagerfjord, ved Albækhoved og ved Røjle Klint. Yderligere er der ved Paavisning af vulkansk Tuf i Cementsten i løse Blokke rundt om i Nordtysklands Moræneaflejringer skaffet Sandsynlighed tilveje for, at disse Dannelser (Moler og Cement- sten med vulkansk Tuf) tidligere har haft en langt større Udbredelse end nu, saa at de endog efter nogles Mening har strakt sig helt hen over de danske Øer og videre Øst og Sydost paa: „i det mindste til det Omraade, som ligger mellem Skaane, Bornholm og Rugen og sandsyn- ligvis længere mod Øst“ (K. A. Grönwall). Erkendelsen af, at de sorte Lag i Moleret er vulkansk Aske, er af forholdsvis ny Dato og repræsenterer et lille mærkelig Stykke af Geo- logiens Historie i Danmark, ganske vist ikke i første Linje til ubetinget Ære for de danske Geologer. Forchhammer havde allerede 1835 omtalt de sorte Lag „som en sort meget løs Sandsten" en forsaavidt fuldstæn- dig korrekt Betegnelse. Senere er Lagene blevet set i Naturen eller i Museerne af vistnok alle, der i de efterfølgende Vi Aarhundrede be-