Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Tertiærformationen: Oligocæn & Miocæn 93 tildels tæt opad Land. Brunkullagene synes ofte at være opstaaet af hele Træstammer, der som Drivtømmer gennem Floder er ført ud i det lavvandede Hav, der i Miocæntiden dækkede en Del af Jylland. Træ- stammerne ser ud til længe at have tumlet rundt i Bølgeslaget og der- ved mistet Grene, Rødder og Bark, indtil de endelig vanddrukne og vandtunge er sunket til Bunds og har fundet Hvile paa den sandede Havbund. Her er de snart blevet bedækket med Sand, stærkt sammen- trykket og forvandlet til Brunkul, der dog ofte endnu tydelig viser Træ- strukturen (Lignit 1. Bd. S. 96). Andre Steder dannes derimod Brun- kullagene, efter hvad N. Hariz har oplyst, af Moser, hvis underste Lag ligesom i Nutidens Moser udgøres af Gytje og hvis Tørvemasse, der er opstaaet af Vand- og Sumpplanter, er blevet overlejret af Sand og derved stærkt sammentrykket og forvandlet til Brunkul. For at give et Eksempel paa hvor vekslende Lagfølgen mellem Ler og Sand- lagene kan være, hidsættes efter J. P. J. Ravn Beretningen om en Boring, der i 1890 blev udført ved Varde Vandværk. Her fandtes: 75.2 M. Kvartære Dannelser. 6.5 — Graat Glimmerler med en Del Skalbrudstykker. 16.1 — Fint graat lerblandet Glimmersand. 0,3 — Skallag. 16.3 — Sandet Glimmerler med Skalbrudstykker. 0,6 — Graat Glimmersand. 2,8 — Sandet Glimmerler med Skalbrudstykker. 6,3 — Graat Glimmersand. 7.2 — Sandet GI i mm er ler med Skalbrudstykker. 3,s — Sand og Ler med Skalbrudstykker. 0,3 — Skallag. 12,2 — Mørkegraat Glimmerler med Skaller. 3,i — Lysegraat GIimmersand. 2,s — Lerblandet graat Glimmersand. 0,3 — Skallag. 16,o — Mørkt, sandet Glimmer ler med Skalbrudstykker. Man er altsaa her kommet 88 M. ned i Tertiærlagene uden at have naaet det underliggende. Andre Steder kendes endnu mægtigere Lag. Med Hensyn til den nærmere Aldersorden af de mange forskellige fundne Lag i de oligocæne og miocæne Dannelser i Jylland maa man i det væsentlige henholde sig til deres Forsteningsindhold, og ved Sam- menligning med Forsteninger fra Udlandets bedre kendte Lag søge at fastslaa Aldersordenen. Selve Lagenes Beskaffenhed og Lejringsforhold tillader nemlig ikke at gøre synderlig vidtgaaende Sammenligninger fra den ene Lokalitet til den anden, da Jordarts Beskaffenheden er den samme indenfor Afdelinger af den oligocæne og miocæne Formation, der med Hensyn til Tidspunkterne for deres Dannelse er vidt adskilt