Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Kvartærformationen: Istidens første Afsnit 105 forskellige Jordlags Udbredelse. Endnu savner man dog i høj Grad nær- mere Undersøgelser over store Strækninger af Danmark, ogsaa hvad de løse Jordlag angaar. Det vilde have været meget ønskeligt, om vi ved Beskrivelsen af de fra Istidens forskellige Afsnit stammende Jordlag kunde gaa krono- logisk frem og beskrive dem i den rette Tidsfølge i Overensstemmelse med de Principer, der er fulgt baade ved den øvrige Del af Danmarks Geologi og ved den almindelige historiske Geologi i 1. Bind af dette Værk. Men det lader sig for Tiden ikke gøre, uden at gøre personlige Meninger og ikke fuldt beviste Hypoteser for stærkt gældende, hvad her ikke er Stedet til. Undersøgelserne af Istidsdannelserne i Dan- mark er endnu ikke saa fuldstændige, at man mere end i de groveste Hovedtræk kan gøre Rede for endda kun nogle enkelte af Dannel- serne og hvad mere er, selve Berettigelsen af det S. 100 opstillede kronologiske Skema, som ganske vist synes at have de fleste Stem- mer for sig blandt danske Geologer, kan endnu i forskellige Retninger omtvistes. Saaledes er de under B. 1—2 anførte Aflejringer fra „den ældre baltiske Istid" og „den første Interglacialtid“ endnu ganske hypo- tetiske og næppe noget eneste Sted i Danmark paavist paa virkelig overbevisende Maade, selv om der maaske nok hist og her kan frem- drages Jordbundsprofiler fra artesiske Boringer, hvor Lagfølgen med nogen Ret og med megen god Vilje kan tolkes i Overensstemmelse med det S. 100 anførte Skema. Man ved intet nærmere om, hvor langt den første „baltiske Is“ har naaet, om den har strakt sig ud over hele Danmark, eller om den i Lighed med den yngre baltiske Isstrøm kun har dækket en Del af Danmark. Og om Aflejringerne fra den første Interglacialtid ved man heller intet nærmere. Det er, som anført, mere af teoretiske Grunde og fordi man nogle Steder i vore Nabolande mener at kunne paavise Aflejringer fra saadanne Tidspunkter, at Afdelingerne B. 1—2 er opført, end fordi der i Danmark — saavidt Undersøgelserne hidtil rækker — i Naturforholdene er Anledning til Opstilling af disse to Inddelinger. Aflejringer fra den store Istid (Afd. B. 3). Under dette Tids- rum bredte Isdækket sig, som vist (1. Bd. S. 371 o. fl.), fra Skandina- vien vifteformig ud til alle Sider over en stor Strækning af Nordeuropa (1. Bd. S. 377, Fig. 221). For Danmarks Vedkommende kan man derfor med Sikkerhed antage, at hele Landet har været dækket af en fra Nord mod Syd fremskridende Landis, der har aflejret sin Bundmoræne over hele Landet. I denne Moræne findes Blokke, der paaviselig stammer fra Norge. Som tidligere omtalt, er i saa Henseende Stenarterne fra Kri- stianiafjord navnlig Rhombeporfyr og Augitsyenit af Betydning.