Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Den yngre baltiske Istids Aflejringer 131 noget forskellig Bevægelse, hvorved forklares den forskellige Retning, Skurstriberne har paa Bornholm. Under denne Istids Maksimum over- skred Isstrømmen hele Bornholm og ridsede sine Mærker fra N. O. særlig paa Højlandets Klippeoverflade, hvorimod man antager, at Høj- landet under Isens mindre energiske Fremstødsperioder har ligget fremme over Isen som en „Nunatak“, saa at kun Landstrækningerne under 72 M. Kurven nu blev skuret denne Gang i Retning fra OSO. Paa Kaartet Fig. 47 er indlagt 300 Fods Kurven (94 M.), saa at den anførte Forskel i Skurstribernes Retninger paa Højlandet og paa Lav- landet let kan iagttages. Paa Bornholm findes foruden Skurstriberne adskillige andre Vidnes- byrd om den baltiske Isstrøms Bevægelsesretninger. Saaledes omtaler Johnstrup Forekomsten af et større Antal siluriske Kalksten fra forskel- lige Etager i Silurformationen. De maa efter Stenarterne og de deri værende Forsteningers Art at dømme stamme fra Øland og Gotland eller fra Østersøens Bund mellem Gotland og Estland. Yderligere findes Flint og „Gruskalk“ fra Kristiansstadomraadet i Sverrig (1. Bd. S. 312) og Øens egne Stenarter er der ogsaa tumlet meget rundt med. Da Isen fra Bornholm drejede ind over det øvrige Danmark, mødte Isstrømmen Kridtlagene paa Møen. Hvorledes Forholdene har været her paa dette Tidspunkt, da den baltiske Isstrøm naaede Møen, vides ikke med Sikkerhed, men der er dog intet, der bringer os til at for- mode, at Kridtformationens Lag paa Møen har været anderledes aflejret end i det øvrige Danmark. Det vil altsaa sige, at der paa Møen og i Omegnen fandtes vandrette Lag af Skrivekridt, ind mellem hvilke der var lejret vandret udbredte Lag af Flintknolde. Nu er Forholdene helt anderledes. Der maa altsaa i Tidsrummet fra den baltiske Istid til vore Dage være foregaaet store Forandringer i Lagstillingerne. Paa hvilket Tidspunkt og paa hvilken Maade disse For- andringer er foregaaet, er Geologerne endnu ikke enige om. Teori staar mod Teori, og det kan næppe siges, at et overvejende Antal af Geologer har sluttet sig til den ene eller til den anden Teori. Spørgsmaalet har dog saa stor Betydning for Danmarks Geologi, at vi maa opholde os lidt ved det. Østkysten af Møen danner, som man vil vide, en Klint, det vil altsaa sige en ud mod Havet vendende brat Skrænt (Fig. 48). Heri kommer Skrivekridtet og andre Lag til Syne. Selve Klinten er upaa- tvivlelig dannet ganske paa samme Maade, som alle andre Klinter ved vore Kyster, hvad enten disse Klinter bestaar af Kridt, Kalksten, Moler 9*