Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stenaldérhavets Tid
175
Fig.66. Cardium edule. Hjærte-
musling. Fra Stenalderhavet..
Naturlig Størrelse.
Forchhammer opmærksom
Arresø var en Fjord, og helt ind i Roskildefjords inderste Forgreninger
kunde der den Gang leve Østers paa Grund af Vandets større Salt-
holdighed og Varme. Nu lever Østers kun i det nordlige Kattegat og
Limfjorden, de danske Indvande er ikke salte nok til dette rare Dyr.
Ogsaa paa de Dyreformer, der den Gang levede og endnu lever paa de
samme Steder, er der dog visse karakteristiske Forskelle, som viser de
forskelligartede hydrografiske Forhold. Saaledes bliver den almindelige
Hjærtemusling Cardium edule nu i Roskildefjords indre Dele knap af
Størrelse som en 1 Øre med meget tynd Skal. I Stenalderen levede den
de samme Steder, men blev saa stor som
Fig. 66 angiver, med en svær Skal af flere
Mm. Tykkelse.
I det følgende, hvor Dyre- og Plante-
livets Vekslinger igennem det postglaciale
Tidsrum vil blive omtalt, vil der blive an-
ført flere lignende Forhold.
Danmarks geografiske Omkreds var
altsaa i den ældre Stenalder anderledes
end nu. Senere hen foregik der en lang-
som Hævning, der bragte Landets nord-
ligere Dele op til det nuværende Niveau.
Allerede for mange Aar siden (1842) bl
paa, at der havde fundet en saadan Hævning Sted, og maalte „de hæ-
vede Havstokkes" Højde over „den øverste Tanglinie“, der er den
Grænse, hvortil Tangen skylles op ved den højeste Vandstand om Vin-
teren. Herved kom F. til den Anskuelse, at: „En Linie dragen fra Midten
af Nissumfjord til Vs Mil Syd for Nyborg og derfra videre imod Sydvest
er Grænselinien for det store skandinaviske Hævningsfænomen Senere
Undersøgelser har i det store og hele vist Rigtigheden af denne Teori,
saaledes at jo mere man fjerner sig i Afstand fra denne Linje mod N. O.,
desto større har Hævningen været. Dog savner man endnu mere detail-
lerede Undersøgelser af Forholdene i Jylland S. for Limfjorden, hvor-
imod der ved Johnstrups og yngre Geologers Undersøgelser er skaffet
Klarhed over Hævningsforholdene i Vendsyssel, paa Kattegats-Øerne, i
Størsteparten af Fyn og i Sjælland med Undtagelse af den sydvestligste
Kyst ud mod Smaalandshavet. Ved Frederikshavn findes Stenalderhavets
Vandstandsmærker saaledes nu paa en Højde af 15 M. over Havet, ved
Grenaa c. 7 M., ved Gilleleje paa Sjælland c. 5 M. Gaar vi op langs
den svenske Kyst, er Stenalderhavets Kystlinje ved Skaanes Øresunds-
Kyst nu 3—4 M. over Havet, ved Varberg 15 M., ved Strømstad 40 M.
o. s. v. Det samme gælder Forholdene ved Østersøen, hvor Stenalder-