Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Stenaldérhavets Tid 175 Fig.66. Cardium edule. Hjærte- musling. Fra Stenalderhavet.. Naturlig Størrelse. Forchhammer opmærksom Arresø var en Fjord, og helt ind i Roskildefjords inderste Forgreninger kunde der den Gang leve Østers paa Grund af Vandets større Salt- holdighed og Varme. Nu lever Østers kun i det nordlige Kattegat og Limfjorden, de danske Indvande er ikke salte nok til dette rare Dyr. Ogsaa paa de Dyreformer, der den Gang levede og endnu lever paa de samme Steder, er der dog visse karakteristiske Forskelle, som viser de forskelligartede hydrografiske Forhold. Saaledes bliver den almindelige Hjærtemusling Cardium edule nu i Roskildefjords indre Dele knap af Størrelse som en 1 Øre med meget tynd Skal. I Stenalderen levede den de samme Steder, men blev saa stor som Fig. 66 angiver, med en svær Skal af flere Mm. Tykkelse. I det følgende, hvor Dyre- og Plante- livets Vekslinger igennem det postglaciale Tidsrum vil blive omtalt, vil der blive an- ført flere lignende Forhold. Danmarks geografiske Omkreds var altsaa i den ældre Stenalder anderledes end nu. Senere hen foregik der en lang- som Hævning, der bragte Landets nord- ligere Dele op til det nuværende Niveau. Allerede for mange Aar siden (1842) bl paa, at der havde fundet en saadan Hævning Sted, og maalte „de hæ- vede Havstokkes" Højde over „den øverste Tanglinie“, der er den Grænse, hvortil Tangen skylles op ved den højeste Vandstand om Vin- teren. Herved kom F. til den Anskuelse, at: „En Linie dragen fra Midten af Nissumfjord til Vs Mil Syd for Nyborg og derfra videre imod Sydvest er Grænselinien for det store skandinaviske Hævningsfænomen Senere Undersøgelser har i det store og hele vist Rigtigheden af denne Teori, saaledes at jo mere man fjerner sig i Afstand fra denne Linje mod N. O., desto større har Hævningen været. Dog savner man endnu mere detail- lerede Undersøgelser af Forholdene i Jylland S. for Limfjorden, hvor- imod der ved Johnstrups og yngre Geologers Undersøgelser er skaffet Klarhed over Hævningsforholdene i Vendsyssel, paa Kattegats-Øerne, i Størsteparten af Fyn og i Sjælland med Undtagelse af den sydvestligste Kyst ud mod Smaalandshavet. Ved Frederikshavn findes Stenalderhavets Vandstandsmærker saaledes nu paa en Højde af 15 M. over Havet, ved Grenaa c. 7 M., ved Gilleleje paa Sjælland c. 5 M. Gaar vi op langs den svenske Kyst, er Stenalderhavets Kystlinje ved Skaanes Øresunds- Kyst nu 3—4 M. over Havet, ved Varberg 15 M., ved Strømstad 40 M. o. s. v. Det samme gælder Forholdene ved Østersøen, hvor Stenalder-