Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

4 Indledning ned under Overfladens Lag. Kun ved Randen af Skaalen er der der- imod Mulighed for, at de ældre Lag kan gaa nærmere op til Overfladen. En saadan lille Rest af Skaalens Rand med vedhængende ældre Dan- nelse er Bornholm, der derfor ogsaa, saa længe den geologiske Viden- skab har været dyrket i Danmark, har været et yndet Udflugtssted for Geologer, der ønskede at se Lag, der var ældre end de, der kunde træffes i det øvrige Danmark. Bornholm slutter sig derimod i sin geologiske Bygning til Skaane og andre Dele af Sverigs Vestkyst, hvor en Del af Jordlagene ogsaa udgøres af Dannelser, der er aflejret paa Skaalens Bund og op langs Randen paa et tidligt Tidspunkt, medens hele Skaalen var vandfyldt. De geologiske Forhold i Vestergøtland og Skaane er studeret og klarlagt af de mest fremragende Videnskabsmænd i vort Naboland, der i en ganske anden Grad end Danmark har været Hjemsted for geolo- gisk Forskning. De vigtigste Hovedtræk er omtalt i 1. Bd. S. 257 o. fl., hvorfor vi, for at undgaa unødvendige Gentagelser, kan henvise til det derom allerede fremsatte. Den veltiltraadte geologiske Fodsti, der over Skaane fører til Bornholm og derfra op til det øvrige Danmark har ogsaa rent historisk set Alderstids Hævd. Eksempelvis kan saaledes anføres: 1770 overgav H. Blichfeldt & C. Mart- feldt til det kgl. d. Landhusholdningsselskab en „Beretning om Stenkul paa Bornholm". Det er en for sin Tid fortræffelig Beskrivelse, der indeholder mange gode Iagttagelser ogsaa over meget andet af geologisk Interesse end Kul- lagene paa Bornholm. De skriver heri (S. 4—5): „S5et var befjcnbt, at ben bjergart, fem vat blevcn HTaalct for vore (gftcvføgninøev paa 3orn^>olin befanbtes ogfaa i €5Faanc. — — — <&et vil bog blive bet rette, ttoebe vi, felv at fee og iffe at troe nogen, iFFe at Itbe paa noget anbet i fcenne vigtige Sag enb Prøve paa egne ©anbfcr. SFullc vi bitve faa lyFMtøe, tænFte vi vtbere, at erfave Vtaturcns (Dvereensflcminclfc imellem Klipperne og Canbct t Sfaanc og bet (Lanb vi agtebe os til, faa troebe r»i, at benne paa tt til tolv ITIilcs ©træfning, fra Stranbbreb til Stvanbbrcb, igennem ben vtlbc Søc fclr>, maatte tffe Funne ubrette mtnbre £>05 r»orc banfFe Hanbsmænb, blant I>r>xU?c VibcnfFabcn bog cnbnu ifFc l)at flaget medMige kobber, enb opoveffe ban til alvorlig Øpmærfføm» beb: og følgen beraf inaafFc blive at be felv inbfaa, at bet lille 23ornbolm, l)ri5 Stranbbrcbbc, 8a forftFfrebe om en Titgboin, (om cnbnu iffe l>ar>bc ISnbc paa af SFaanc, maatte tfFe være urærbig til en bjcrgvcerfsinæsftg Unberfogning engang, ba faabant cnbnu albrig vat (Teet retfFajfen ttlfornc". Senere hen da H. C. Ørsted og L. Esmarch i 1818—19 „paa kgl. Befaling« berejste og undersøgte „Bornholms Mineralrige" ser vi, at de efter i 1818 at have gjort en foreløbig Undersøgelse i 1819 „lægger Vejen over Skaane, for at kunne sammenligne den derværende Natur med den bornholmske, med hvilken den har en anerkendt Lighed, hvilken vi allerede efter videnskabelige Beskri-