Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

210 Postglacial Tid: Sandflugt Analyser af Klittags Aske skaffet Sandsynlighed tilveje for, at denne frodige Vækst beror paa det friske Sands Indhold af Kalk og Alkalier, sandsynligvis stammende fra Havvandet. Denne Klitvegetation vokser dog kun i spredte Tuer og kan ikke helt dække Sandets Overflade, og en saadan Klit kaldes derfor den hvide Klit. Efterhaanden indfinder der sig andre Planter saasom Graabunke, Sandstar og Katteskæg paa den ved Hjelmen fastbundne Klits Overflade, og Rensdyrlav kan ogsaa dække visse Strækninger, saa at Klitten, hvor Sandet nu er dæk- ket, faar Navnet den graa Klit. Dette Plantesamfund, Graabunke- vegetationen, afløses efterhaanden som Humusmængden tiltager ved Planternes Virksomhed, af Lyng, Revling m. m. Nu er Klitten forvandlet til en brun Lyngbakke og sikret mod Opfygning, hvis Lyngskjolden ikke brydes. I gamle Klitter ser man ofte i Klittens Indre det ene Humuslag ovenpaa det andet, men skilte ved mere eller mindre mæg- tige Lag Flyvesand, der viser, at der til Tider har været Hul paa Klit- ten, saa at den dannede Lyngskjold paany er blevet sanddækket. Nu er meget af Klitterrænet blevet beplantet med Bjergfyr og Hvidgran. Klitdannelsen hidrører altsaa ikke fra nogen ren uorganisk Virksom- hed, men er nøje knyttet til Klitvegetationen, ligesom denne ogsaa er betinget af Sandflugten. En saadan Samvirken mellem Organismerne og Jordlagene finder i endnu højere Grad Sted ved Mulddannelsen i Skove og paa Græsmarker og ved Maardannelsen i Skove, ved Lyngskjoldens Opstaaen paa Hederne og tildels ogsaa ved Marsk- dannelsen langs Kysterne, hvorfor Behandlingen af disse Dannelser bedst foretages under Jordbundslæren i III. Bd. Endnu staar tilbage at omtale nogle Afsondringer — Sekretions- dannelser — som det ferske Vand kan foraarsage ved at passere gennem Jordlagene. Det er Kildekalk og Myremalm. Naar kulsyre- mættet Vand passerer gennem kalkholdige Jordarter fx. gennem Moræne- ler, kan det komme til at indeholde forholdsvis betydelige Mængder af Kalciumkarbonat, der holdes opløst som Bikarbonat men let udfældes igen som Karbonat, naar Vandet kommer i Berøring med Luften og mister sin Kulsyre. Flere Steder navnlig i Sjælland omkring den syd- lige Del af Isefjord og Roskildefjord og i Jylland omkring Vejledalen findes saadanne Lag af Kildekalk (Kalktuf, Fraadsten), der kan være 2—3 Meter tykke og strække sig over en Hektare eller deromkring. I Kildekalken findes undertiden velbevarede Aftryk af Planteblade (Fig. 78).