Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

De gamle Dannelser paa Bornholm 9 fører forholdsvis lidt Kvarts (syenitisk Gr.), men megen, klar graalig Feldspat, der er saa gennemsigtig, at den lader den tilstedeværende Hornblendes sorte Farve skinne igennem*). I vaad Tilstand eller paa polerede Flader er R.-Gr. derfor næsten sort og benyttes endel til Grav- monumenter. Svaneke-Graniten er temmelig grovkornet og bestaar i Hovedsagen af rødlig Feldspat, mindre Mængder graahvid Kvarts, noget sort Glimmer og meget lidt Hornblende. Den bornholmske Granit er fuld af Revner og Sprækker med ud- præget kvaderformig Forkløftning. Denne Sprækkedannelse giver Bølge- slaget, Frosten og Forvitringen Lejlighed til at nedbryde Kysten, hvor- ved der opstaar meget maleriske Skærgaardsdannelser som „ Hellig- domsklippen “ og „Lyseklippen" ved Rø (Fig. 4 og 5) ved den nordostlige Kyst og flere andre Steder. Den store Tilbøjelighed til kvaderformig Forkløftning, som den bornholmske Granit mange Steder er i Besid- delse af, letter ganske vist Udkilingen og Løsbrydningen af Stenblok- kene i Bruddene, men Forkløftningen kan paa den anden Side optræde i høj Grad som en Hindring for at udvinde Stenblokke af større Dimen- sioner. Den bornholmske Granit er gennemgaaende meget vejrfast og i Besiddelse af meget stor Modstandskraft mod Tryk og Sønderbrydning. Den er derfor for saavidt vel egnet til Bygningssten, tilmed da dens lidet udprægede Farvetoner falder sammen med den for Tiden hos mange Arkitekter værende Skræk for at bruge Materiale med stærkt og livligt Farvespil. Men den bornholmske Granit er gennemgaaende vrang at kløve, sejg at tilhugge og svær at faa Politur paa i Sammenligning med fx. svensk Granit. Den høje Arbejdsløn, der tildels betinges af Ma- terialets Beskaffenhed dels ogsaa af de sociale Forhold, vil derfor altid stille dansk Stenhuggeri meget vanskeligt i Konkurrencen med svensk *) Rønne-Graniten nærmer sig i Virkeligheden stærkt til Syeniterne i sin kemiske Sammensætning. Ifølge en af Forf. i 1886 udført Analyse af den mørke Granit fra Klippegaarden viste denne sig at bestaa af (tørret ved 110°) af føl- gende Bestanddele: SiO-2...................... = 66,ii % AhOs....................... = 16,12 - FeaCh...................... = 4,93 - FeO ....................... = 4,87 - CaO........................ = 0,39 - MgO........................ = 1,92 - K2O........................ = 1,26 - NaaO....................... — 4,17 - F.......................... — Spor P2O0 ...................... = 0,27 - Glødetab................... = 0,55 - 100,59 %