Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
De gamle Dannelser paa Bornholm
Dannelser paa Bornholm afsluttes ligesaa brat som de trapdækkede palæozoiske
Dannelser i Kinnekulle, Huneberg, Hälleberg o. fl. Std. I saa Fald kan man
tænke sig, at Bornholms Granitterræn engang har været dækket af palæozoiske
Lag i den sædvanlige (senere omtalte) Rækkefølge, og at Diabasgangene har
fortsat sig op i disse Lag, men ikke dannet noget beskyttende Dække ovenpaa
Lagene som Trapen i Kinnekulle osv. Hele den palæozoiske Serie — ogsaa
Diabasgangene i disse Lag —er altsaa i Tidens Løb denuderet og eroderet bort lige
Fig. 6. Skriftgranit Bornholm. Naturlig Størrelse
(efter Fot. af en Prøve i Landbohøjskolens Samling).
ned til „Bjergenes Rød-
der“ i den faste Granit,
medens de palæozoiske
Lag paa Sydlandet, naar
Konsekvenserne drages af
denne Teori, maa antages
at være sunket i Dybet
ved en sammen med Dia-
basudbruddene fulgt „For-
kastning“ og derved lige-
som Skaanes palæozoiske
Dannelser være blevet be-
skyttet mod Denudationen
(smig. 1. Bd. S. 258). Men
der er ikke noget Bevis paa
denne Teoris Rigtighed, da
Diabasgangene paa Born-
holm, som omtalt, ikke
paa noget Sted synes at
gennembryde eller gaa op
ovenpaa Lag af palæozoisk
Alder.
Diabasen er af mørk
Farve og temmelig tæt
Struktur. Undertiden
findes der i den udskilt
valdnødstore Feldspat-
krystaller (Listed).
Grønstenen har i
Reglen i Sammenligning med Graniten en ringere Modstandskraft mod
Forvitring, og Gangspalterne er derfor ofte nedvitrede til ret stor Dybde,
saa at der fremkommer „Skaar“ og Kløfter fx. „Randkleven“ paa Nord-
ostkysten og „Jons Kapel“ (Fig. 7) paa Vestkysten.
Mineralgange. Enkelte Steder findes smaa mineral- og malmførende Gange
i Graniten. Vistnok den største fandtes N. for Frederiks Stenbrud ved Nexø og
førte lidt Kobberkis. Opdagelsen af den vakte i sin Tid store Forventninger.
Chr. IV gav saaledes den 9. Sept. 1638 mod selv at faa 10% af Udbyttet Pri-
vilegium til: „Johan Kryger, borger og badsker udi vor kiøbsted Rønne paa vort
Land Borringholm och mester Elias Schlechting borger i vor kiøbsted Rønne-
bye udi vort Land Blegint til for egen Regning at drive Bjergværksdrift, bygge