Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
12 De gamle Dannelser paa Bornholm Dannelser paa Bornholm afsluttes ligesaa brat som de trapdækkede palæozoiske Dannelser i Kinnekulle, Huneberg, Hälleberg o. fl. Std. I saa Fald kan man tænke sig, at Bornholms Granitterræn engang har været dækket af palæozoiske Lag i den sædvanlige (senere omtalte) Rækkefølge, og at Diabasgangene har fortsat sig op i disse Lag, men ikke dannet noget beskyttende Dække ovenpaa Lagene som Trapen i Kinnekulle osv. Hele den palæozoiske Serie — ogsaa Diabasgangene i disse Lag —er altsaa i Tidens Løb denuderet og eroderet bort lige Fig. 6. Skriftgranit Bornholm. Naturlig Størrelse (efter Fot. af en Prøve i Landbohøjskolens Samling). ned til „Bjergenes Rød- der“ i den faste Granit, medens de palæozoiske Lag paa Sydlandet, naar Konsekvenserne drages af denne Teori, maa antages at være sunket i Dybet ved en sammen med Dia- basudbruddene fulgt „For- kastning“ og derved lige- som Skaanes palæozoiske Dannelser være blevet be- skyttet mod Denudationen (smig. 1. Bd. S. 258). Men der er ikke noget Bevis paa denne Teoris Rigtighed, da Diabasgangene paa Born- holm, som omtalt, ikke paa noget Sted synes at gennembryde eller gaa op ovenpaa Lag af palæozoisk Alder. Diabasen er af mørk Farve og temmelig tæt Struktur. Undertiden findes der i den udskilt valdnødstore Feldspat- krystaller (Listed). Grønstenen har i Reglen i Sammenligning med Graniten en ringere Modstandskraft mod Forvitring, og Gangspalterne er derfor ofte nedvitrede til ret stor Dybde, saa at der fremkommer „Skaar“ og Kløfter fx. „Randkleven“ paa Nord- ostkysten og „Jons Kapel“ (Fig. 7) paa Vestkysten. Mineralgange. Enkelte Steder findes smaa mineral- og malmførende Gange i Graniten. Vistnok den største fandtes N. for Frederiks Stenbrud ved Nexø og førte lidt Kobberkis. Opdagelsen af den vakte i sin Tid store Forventninger. Chr. IV gav saaledes den 9. Sept. 1638 mod selv at faa 10% af Udbyttet Pri- vilegium til: „Johan Kryger, borger og badsker udi vor kiøbsted Rønne paa vort Land Borringholm och mester Elias Schlechting borger i vor kiøbsted Rønne- bye udi vort Land Blegint til for egen Regning at drive Bjergværksdrift, bygge