Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
De gamle Dannelser paa Bornholm
Den yngste Afdeling indeholder Aftryk af en bladformig Dyreform
Dictyonema flabelliforme, som henregnes til Graptoliterne. Lagene kaldes
Fig. 13.
Dictyonemaflabelliforme
(efter Giimbel).
Dictyonema-Skifer, Foruden dette Dyr findes
ogsaa forskellige Brachiopoder.
Efter Forchhammers Undersøgelser indeholder
Alunskiferen c. 9 % Kulstof og 4 °/o Kali samt Svovl-
kis, dels fint indsprængt dels i for Øjet synlige Styk-
ker*). Efter Forbrænding af Alunskiferen lader der sig
derfor udtrække Alun af Asken. Der er dog næppe
Udsigt til, at denne Fabrikation, som ved de fleste langt
rigere Lejer i Udlandet er gaaet i Staa, atter kan blive
lønnende paa Bornholm. Derimod synes det ikke at
være udelukket, at de bituminøse Stoffer i Alunskife-
ren kan komme til at spille en Rolle ved en mulig
Anvendelse af Skiferen til Fremstilling af Ski fer -
oljer. Skiferen giver kun et forholdsvis ringe Ud-
bytte men kan brydes meget billig.
Silurisk Formation.
Den ældste Afdeling af den siluriske Formation er paa Bornholm
repræsenteret ved tre forskellige Dannelser nemlig Ortocerkalk,
ældre (nedre) Graptolitskifer og Trinucleusskifer, medens der
af den yngre siluriske Afdeling kun findes et Led yngre (øvre) Grap-
tolitskifer. I geologisk Henseende frembyder disse Lag betydelig In-
teresse paa Grund af de mange Forsteninger af Trilobiter, Ortoceratiter,
Graptoliter, Brachiopoder, Snegle og andre Havdyr, der tillader en
Jevnførelse med de siluriske Lag i Sverrig. I praktisk Henseende har
kun Ortocerkalken haft Betydning, hvorimod Skiferne ikke har nogen
Anvendelse, da de er altfor opsprækket og søndersprængt til at kunne
brydes i større Flager.
Ortocerkalken hviler ovenpaa den kambriske Alunskifer ved
Risebæk og Læsaa som et i det højeste 5 Meter tykt Lag. Den nederste
1 M. tykke Bænk udgøres af en mørkfarvet Kalksten, der indeholder
Fosforit- og Svovlkisknolde og noget Glaukonit. De øverste 3—4 Meter
mægtige Lag er en graa Mergelkalksten, der indeslutter en Del For-
steninger af Trilobiter, særlig Megalaspis limbata samt Brachiopoder og
Snegle. Ortoceratiter, som i visse Lag af de tilsvarende svenske siluriske
Kalksten er overordentlig almindelige, er dog ikke særlig hyppige eller
velbevarede i den bornholmske Ortocerkalk.
Den indeholder 10—15% Ler (J. F. Johnstrup) og maa antages at
*) En Prøve af Alunskifer fra Olenuszonen ved Læsaa indeholdt efter Forf.
Analyse 13 % Svovlkis (FeSa).