Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
20 De gamle Dannelser paa Bornholm Den yngste Afdeling indeholder Aftryk af en bladformig Dyreform Dictyonema flabelliforme, som henregnes til Graptoliterne. Lagene kaldes Fig. 13. Dictyonemaflabelliforme (efter Giimbel). Dictyonema-Skifer, Foruden dette Dyr findes ogsaa forskellige Brachiopoder. Efter Forchhammers Undersøgelser indeholder Alunskiferen c. 9 % Kulstof og 4 °/o Kali samt Svovl- kis, dels fint indsprængt dels i for Øjet synlige Styk- ker*). Efter Forbrænding af Alunskiferen lader der sig derfor udtrække Alun af Asken. Der er dog næppe Udsigt til, at denne Fabrikation, som ved de fleste langt rigere Lejer i Udlandet er gaaet i Staa, atter kan blive lønnende paa Bornholm. Derimod synes det ikke at være udelukket, at de bituminøse Stoffer i Alunskife- ren kan komme til at spille en Rolle ved en mulig Anvendelse af Skiferen til Fremstilling af Ski fer - oljer. Skiferen giver kun et forholdsvis ringe Ud- bytte men kan brydes meget billig. Silurisk Formation. Den ældste Afdeling af den siluriske Formation er paa Bornholm repræsenteret ved tre forskellige Dannelser nemlig Ortocerkalk, ældre (nedre) Graptolitskifer og Trinucleusskifer, medens der af den yngre siluriske Afdeling kun findes et Led yngre (øvre) Grap- tolitskifer. I geologisk Henseende frembyder disse Lag betydelig In- teresse paa Grund af de mange Forsteninger af Trilobiter, Ortoceratiter, Graptoliter, Brachiopoder, Snegle og andre Havdyr, der tillader en Jevnførelse med de siluriske Lag i Sverrig. I praktisk Henseende har kun Ortocerkalken haft Betydning, hvorimod Skiferne ikke har nogen Anvendelse, da de er altfor opsprækket og søndersprængt til at kunne brydes i større Flager. Ortocerkalken hviler ovenpaa den kambriske Alunskifer ved Risebæk og Læsaa som et i det højeste 5 Meter tykt Lag. Den nederste 1 M. tykke Bænk udgøres af en mørkfarvet Kalksten, der indeholder Fosforit- og Svovlkisknolde og noget Glaukonit. De øverste 3—4 Meter mægtige Lag er en graa Mergelkalksten, der indeslutter en Del For- steninger af Trilobiter, særlig Megalaspis limbata samt Brachiopoder og Snegle. Ortoceratiter, som i visse Lag af de tilsvarende svenske siluriske Kalksten er overordentlig almindelige, er dog ikke særlig hyppige eller velbevarede i den bornholmske Ortocerkalk. Den indeholder 10—15% Ler (J. F. Johnstrup) og maa antages at *) En Prøve af Alunskifer fra Olenuszonen ved Læsaa indeholdt efter Forf. Analyse 13 % Svovlkis (FeSa).