Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

60 Danien: Bryozokalk Kalk er udelukket. Derimod har der flere Steder været drevet Kalk- brænding paa løse Kalkblokke fra Istidslagene, i særlig stor Maalestok ved Terkelskov nær Farum og i mindre Grad flere andre Steder. I Fyn er Jordbedækningen ogsaa de fleste Strækninger saa mægtig, at teknisk Anvendelse ikke kan finde Sted; dog gaar Bryozokalken enkelte Steder i Nærheden af Nyborg temmelig højt tilvejrs med ringe Jordbedækning. J. G. Forchhammer omtaler (1840) en Forekomst ved Revsvindinge, og V. Madsen, har (1903) blandt andre Steder beskrevet et mindre Kalkbrud ved Rejstrup, hvor der findes Bryozokalk med Flintlag under 0,3—1 ,o M. Moræneler omtrent 20 M. over Havet. I Jylland ses Bryozokalk med Flintlag i Karleby Klint N. f. Grenaa ved Mariager, paa Mors, ved Løgstør, i Bulbjerg med Skarreklit (1. Bd. S. 181 —183, Fig. 108 og 109), ved Roshage, ved Hanstholm o. fl. Std. Ved Vokslev nær Nibe findes et stort Kalkbrud i Bryozokalk. Mange andre Steder er Kalkstenen truffet i ringe Dybder under Overfladen. Man ved dog endnu ikke med fuld Sikkerhed, om det virkelig er Bryozokalk, der forekommer over alle disse Strækninger og ikke en af de andre tidligere nævnte Kalkstenarter; særlig gælder dette de Steder hvor Kalkstenen kun er truffet ved Boring og ikke nærmere undersøgt. Men det kan dog siges, at næst efter Kokkolitkalk er Bryozokalk den Stenart, som har den største Udbredelse i Danienaflejringerne. Bryozokalken har haft og har endnu en meget udbredt Anvendelse. I Stevns Herred er alle Kirkerne i gammel Tid opført af „ Kridtsten“ fra Klinten ligeledes Herregaarden Gjorslev*). Kridtstenskvadere findes ogsaa i mange gamle Bygninger i København saaledes i „Absalons Borg" og mange senere Bygningsværker. Kristkirken er i den nyeste Tid opført af dette Materiale, ligeledes Kirken i Frederikshavn, forskel- lige Fyrtaarne m. m. Trods „Kridtstenens" bløde og porøse Beskaffen- hed er den et fortræffeligt Bygningsmateriale, da den i udpræget Grad danner Vejrskal (1. Bd. S. 161). Til Kalkbrænding egner den løse Bryozokalk sig ikke, men de fastere Former er fra meget gammel Tid brudt ved Mariager, hvor der fandt en ret storartet Kalkbrydning Sted, indtil den for et hundrede Aar siden stoppede af Mangel paa let tilgængeligt Materiale, som N. V. Ussing har oplyst, og ikke paa Grund af Brændselsmangel, som den tidligere gængse Anskuelse var. I kemisk Henseende er Bryozokalken ligesom de andre Stenarter *) De forskellige danske Kalkstens Anvendelse til Bygningsbrug i Middel- alderen findes udførlig omtalt i V. Koch: „Kridtformationens Stenarter i danske Kirker fra Middelalderen", Aarb. for nord. Oldkyndighed og Historie. II. R. 14. Bd. 1899. S. 170 o. fig.