Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

66 Om Flintdannelse der sikkert have været en Del organisk Stof til Stede hidrørende fra Organismernes Bløddele. Heraf er der nu kun smaa Rester tilbage. I Kalkstenen giver disse sig tilkende ved den udviklede Kulsyres ejen- dommelige Lugt (Indhold af Kulbrinter), naar Stenarten opløses i Syrer. I Flinten navnlig i den rene sorte Flint, viser de organiske Stoffer sig som sorte Fnug (i kemisk Beskaffenhed lignende Cannelkul 1. Bd. S. 94), naar Flintmassen opløses i Flussyre. Blandt andet ved de oprindelig til- stedeværende organiske Stoffers Dekomposition er det i Lagene cirku- lerende Vand blevet kulsyreholdigt og har kunnet opløse Kalk og Kiselsyre. I de mest porøse Lag har Vandet lettest kunnet bevæge sig og har derved virket mest opløsende paa Kalken. Den er efterhaanden blevet helt bortskaffet, og Kiselsyren er ved at forlade den kolloidale Til- stand blevet tungere opløselig og har udskilt sig tiltrukket af de tilstede- værende Rester af Kiselsvampe. Den kulsure Kalk i Vandet har søgt hen til Bryozoerne, inden i hvilke og omkring hvilke den er udkrystal- liseret og har bundet Lagene mer eller mindre fast sammen. Foruden disse kemiske Omdannelser, hvis Resultater man ser i de særskilte Kalk- og Flintlag, har Massen ogsaa paa et tidligt Tidspunkt af sin Dannelse undergaaet Forandring ad mekanisk Vej. Den er blevet betydelig formindsket i Rumfang, og er sunket sammen — har sat sig — maaske væsentlig paa Grund af, at de organiske Stoffer er gaaet bort. Denne Sætning af Kalklagene paa et tidligt Tidspunkt er særlig tydelig i visse Lag i Stevns Klint, og er iøvrigt ogsaa kendelig i de fleste andre Forekomster. Den viser sig blandt andet ved, at alle niere skrøbelige Forsteninger, der ikke fra Naturens Haand er fladtrykte, er blevet knust uden at være flyttet fra den Plads, hvorpaa de oprindelig blev aflejret. De har tydelig nok været underkastet et kraftigt fra oven virkende Tryk, endnu medens den omgivende Masse var blød og eftergivende. Dette ses især tydelig ved de hyppigt fore- kommende Søpindsvins Skaller, der ved deres Halvkugleform og Op- bygning af enkelte løsere forbundne Kalkplader let lader sig trykke sammen. Skallerne er hyppigt helt fladtrykte, og de enkelte Plader i Skallen er veget ud fra hinanden. Trykket har altid virket vinkelret paa Lagretningen. De i Flintlagene siddende helt eller delvis forflintede For- steninger viser de samme Trykfænomener, saa at Sætningen af Lagene altsaa har fundet Sted, inden Flinten var opstaaet. Disse Sætninger giver sig ogsaa tilkende paa anden Maade*), men *) Fra Fiskeleret i Stevns Klint beskriver V. Milthers (1908) lignende Sam- mensynkninger: „Sammen med Udludningen af den kulsure Kalk maa der være foregaaet stadige „Sætninger" i Laget (Fiskeleret); derom bærer det ogsaa Vidne. Man finder paa Fiskelerets skraat stillede SpalteHader saadanne Glide flader, som kan antages at være dannet ved denne Udludning og Sætning af Lagene.“