Gaslamper Og Deres Behandling

38 Der er en mængde af disse konsumregulatorer i handelen. Man kan faa dem gode eller mindre gode. Prisen spiller jo her en ganske stor rolle, idet hver lampe skal have sin regulator. Under hensyn hertil kan man (efter nærværende forfatters me- ning) ikke finde nogen mere skikket for praksis end Behis regulator, hvis konstruk- tion sees af fig. 14. Den indre hylse c kan skyves op eller ned i ventilrøret e, hvor- ved gasens indledsaabning i tilsvarende grad forandres. Paa denne maade indreguleres regulatoren for det kvantum gas, som den skal levere. Stiger trykket løftes den af alu- minium udførte flottør d op, og samtidig ind- snevres udledsaabningen for gasen derved, at ventilrørets øvre ende nærmer sig den øvre kant/af regulatorens udledsaabning b. Jo høiere trykket stiger jo mere indsnevres udleddet. Flottøren eller ventilen hol- der sig altsaa svævende i gasstrømmen. Paa denne maade bliver gastrykket efter regulatoren nogenlunde konstant. Ved en al- mindelig god regulator varierer det neppe mere end ca. 5 mm. ved trykdifferencer af ca. 30—90 mm. Det er indlysende, at jo lettere stof denne flottør er gjort af og jo større den er i diameter, jo ømfindtligere er regulatoren, og jo mindre stjæler den væk af gastrykket. Derfor er det ikke heldigt at bruge regu- latorer af denne konstruktion, som enten har flottøren udført af messing eller et andet tungt metal, eller hvor flottøren har en liden diameter. Disse efterligninger kan regulere gasforbru- get fuldstændig ligesaa godt som Behis, men de sluger saa- meget af gastrykket, at brænderens lysstyrke derved reduceres tildels ganske betydelig. Ved gjennemgaaende lavt tryk gjør dette forhold sig særlig gjældende. Eksempelvis vil en og samme brænder ved 37 mm. tryk og samme forbrug pr. time give ca. 75 n.lys uden nogen regulator, ca. 68 n.lys med en regulator med aluminiumsflottør og kun ca. 57 n.lys med en regulator med messingflottør. Ved lavere tryk vil forholdet blive endnu værre.