ForsideBøgerGaslamper Og Deres Behandling

Gaslamper Og Deres Behandling

Forfatter: O. Møglestue

År: 1910

Forlag: J. W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 665.95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
39 Der gives dog ogsaa imitationer, som er originalkonstruktionen skuffende lig, baade af udseende og kvalitet. Det er alligevel at anbefale at benytte regulatorer fra originalfabrikanten A. Behl & Co., eller i det mindste altid fra samme fabrik, forat man kan være sikker paa at faa de forskjellige dele nøiagtig af samme dimension, saaledes at de kan byttes og bruges om hinanden. Det kan nemlig hænde, at en flottør fra et firma, — hvis regul- ator tilsyneladende er af samme udførelse og godhed som Behis, — ikke passer nøiagtig til overdelen af et andet firmas regulator, og isaafald er det hele spoleret. Regulatorens indledsaabning bør indreguleres ved det laveste tryk, hvorunder den skal benyttes. Det er ikke udelukkende fordelagtig at anvende en saadan konsumregulator. Det kan nemlig hænde, at ventilen „hænger sig op“ ved indtrædende høit tryk, og da giver den næsten ingen gas, naar trykket igjen synker, særlig er dette tilfældet, naar flottøren bestaar af det lette aluminium. Ved monteringen bør man ved at ryste paa regulatoren forvisse sig om, at flot- tøren bevæger sig let og uhindret. I forbindelse med disse konsumregulatorer bør nævnes det apparat, hvormed deres og andre gasapparaters forbrug letvindt kan bestemmes, nemlig den i fig. 15 viste „Indicator". Dette lille apparat angiver med tilnærmelsesvis rigtighed direkte den gasmængde, som til enhver tid strømmer igjennem. Det bestaar af et glasrør, hvori bevæger sig en tynd stang, hvor- til der i hver ende er fæstet en rund, tynd skive, — det hele saa let som mulig. Glasrøret fortsætter oventil i et konisk metalrør, nøiagtig uddreiet, med den største diameter oventil. Slippes der nu en vis mængde gas ind gjennem apparatet, løftes stangen af gasstrømmen indtil den øverste skive er naaet saa høit i det koniske rør, at mellemrummet mellem skiven og røret netop er blevet stort nok til at den bestemte gasmængde kan komme forbi, d. v. s. ved et bestemt gjennemgangskvantum gas, stiller den øvre, resp. den nedre skive paa stangen sig