Gaslamper Og Deres Behandling

69 Benyttes trykregulatordiise, f. eks. af Ehrich & Graetz’s konstruktion, bør undersøges om dennes indvendige dele er tilstrækkelig let bevægelige. Er tryk- og regulatorspørsmaalet iorden fortsætter man undersøgelsen saaledes: 3. Kuppel, net og glas tages af, og flammen kriticeres paa størrelse og udseende. Som regel vil man da her straks opdage en eller anden feil: formeget gas, for lidet luft o. s. v. 4. Luftaabningerne maa undersøges, at de er rene og tillader fri passage for luften. Man betjener sig herved af en stiv børste. 5. Skulde man hidtil ikke ha fundet nogen nævneværdig feil, bør man lade den i kold tilstand tændte lampe brænde i 5—6 minuter og iagttage, hvorvidt flammen her- under skifter udseende, altsaa undersøge, om lampen efter at være bleven gjennemvarm overhovedet er an- vendelig ved det herskende tryk. (Om invertlampers prøv- ning se pag. 30.) En saadan forandring af flammen skyl- des i tilfælde, at den i blandingsrøret nedadstrømmende gasblanding faar en for stor opdrift paa grund af at røret bliver for varmt. Man kan derfor ofte opnaa at rette paa dette forhold — altsaa gjøre en ubrugelig lampe brugelig — ved at isolere den øvre del af blandingsrøret med f. eks. asbest. Ehrich & Graetz har undgaaet denne overophedning af røret ved sin skorstensanordning. Af endnu større betydning end skorstensanordningen er i saa henseende gasstraalens form og hastighed, der foruden af gastrykket, særlig er afhængig af dusens kon- struktion. Det næste, som bør gjøres, er derfor en: 6. Undersøgelse af diisen. Brænderen maa da tages fra hinanden. Er det en konusdiise, maa man nøie efterse om konus- sens spids er vel centreret. Man bør da helst dreie diisen rundt saa at nævnte spids faar lyset ind fra for-