Gaslamper Og Deres Behandling

skjellige kanter, ellers kan man let faa et fejlagtig ind- tryk af det virkelige forhold. Virkningen av en saadan skjæv diise behøver ikke altid at give sig tilkjende i flam- mens udseende, der tilsyneladende kan være i orden, muligens være noget urolig. Først naar glødenettet er sat paa, vil feilen isaafald melde sig og nettet begynde at sode*. Det er praktisk, om vedkommende rørlægger, der steller saadanne lamper, har med sig en reservedii.se, som han paa forhaand er sikker paa er korrekt. Ved hjælp af denne kan han da letvindt kontrollere, om feilen ved lampen skyldes den gamle duse eller ikke. Det maa kontrolleres, at diisen er ren. Ligeledes maa eftersees, at injektorrøret er godt sam- menpresset og slutter godt til i sit leie, idet en uensartet blanding ellers kan finde sted. 7. Det maa paasees, at begge de to øvre afsluttende vinger paa aftrækskanalerne er bøiet lige meget. Er f. eks. den ene trykket flad eller nedad, vil dette hindre aftrækket paa denne side, hvilket idetmindste ved enkelte konstruk- tioner kan virke i retning af sodning. 8. Brænderspidsens indre diameter bør ikke være mindre end 11 å 12 mm. Det gjælder ved invertbrænderne næsten endnu mere end ved de opretstaaende, at de maa være rene indvendig. Det er derfor en nødvendighed en gang imellem at foretage en grundig rensning af invertlamperne, forat de skal kunne give fuld lys. Lampen maa da skrues fra hinanden, idet diisen maa kunne børstes godt ren. Under denne børstning lar man gasen strømme * Ofte kan man ophæve en lampes sodning ved at anvende glaskuppel med hul i bunden, hvorved sekundærluften vil komme ind gjennem dette og i stor mængde strømme direkte op mod nettet. Luften har ad denne vei lettere for at komme frem og hjælpe til at forbrænde eventuelt udskilt sod. Men man giver derved afkald paa sekundær- luftens forvarmning, hvorved lampens lysstyrke i nogen grad vil bli reduceret.