Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
96 ______________________ _____ ____ POPULÆR KEMI stillingsmaaden; saavidt vides var det en Alkymist (»Guldmager«) Brand i Hamborg, der i det 17de Aarhundrede første Gang frem- stillede dette Stof. Han vilde af Urin fremstille en Vædske, som efter Foregivende skulde kuune forædle Sølv, saaledes at det blev til Guld; ved at fordampe Vandet af Urinen, blande Resten med Sand og underkaste denne Blanding en Destillation ved stærk Ild, fandt han i det overdestillerede smaa Dele af et Stof, der havde den ejendommelige Egenskab at kunne lyse i Mørke, naar det var udsat for Luften. Dette vakle selvfølgelig stor Forundring. Skønt man fra tidligere Tid kendte kemiske Forbindelser, der havde samme Evne, og som derfor i Almindelighed kaldtes »Fosfor«, o: Lysbringer, blev dette Navn fra den Tid væsenligst benyttet for det ny Stof. Paa Grund af sine mærkelige Egenskaber betaltes det i dyre Domme; endnu i 1730 havde 1 Lod Fosfor en Værdi, der svarede til mellem 45 og 70 Kroner, medens det nu kun ko- ster nogle faa Øre. Man vidste paa den Tid ikke, at Knoglerne indeholdt fosforsur Kalk; dette skal først være iagttaget af den svenske Kemiker Gahn, 1769; Scheele offentliggjorde det i 1771, og fra den Tid fremstil- lede man Fosfor af brændte Ben (Benaske), hvorved det kan faas i stor Mængde. Benasken eller den fosforsure Kalk bliver ved Hjælp af Svovlsyre omdannet til »sur fosforsur Kalk« ; naar denne glødes og derefter ophedes med Kul og Sand (Kiselsyre) i Lerretorter til Hvidglødhede, vil der frigøres Fosfor; dette destilleres og samles under Vand. At Fosforet frigøres, beror paa, at Fosforsyrens Ilt forener sig med Kulstofiet til Kulilte; Kalken giver med Sand kisel- sur Kalk: (Sand) Kiselsyre....... .... Kalk Kiselsur Kalk Fosforsur Kalk ■ Fosfor—Fosfor Kulilte Kul ............ Fosforet renses ved Omdestillation og støbes i Slænger. Hoved- mængden af dette Stof leveres for Tiden af to Fabrikker, en i Fran- krig og en i England; da Fabrikationen er giftig og farlig, maa den nemlig indskrænkes til saa faa Steder som muligt. Man kender Fosfor i to Former (Modifikationer), der er saa forskellige, at ingen skulde tro, at de bestod af det samme Stof. Saaledes som det faas ved Destillation, kaldes det »almindeligt Fos- for« og fremtræder som et fast, hvidgult, voksagtigt Stof, der alle- rede smelter ved 440 og bryder i Brand i Luften ved 60°. Det er bekendt baade for sin Giftighed og sin Brandfarlighed-, 1/10 Gram deraf er tilstrækkeligt til at dræbe et Menneske; de Brandsaar, det kan frembringe, er baade farlige og smertefulde. I Vand kan det ikke opløses; derimod opløser Svovlkulstof rigelige Mængder deraf ________ _______ ___________