Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
______________________ _____ ____
POPULÆR KEMI
stillingsmaaden; saavidt vides var det en Alkymist (»Guldmager«)
Brand i Hamborg, der i det 17de Aarhundrede første Gang frem-
stillede dette Stof. Han vilde af Urin fremstille en Vædske, som
efter Foregivende skulde kuune forædle Sølv, saaledes at det blev
til Guld; ved at fordampe Vandet af Urinen, blande Resten med
Sand og underkaste denne Blanding en Destillation ved stærk
Ild, fandt han i det overdestillerede smaa Dele af et Stof, der havde
den ejendommelige Egenskab at kunne lyse i Mørke, naar det var
udsat for Luften. Dette vakle selvfølgelig stor Forundring. Skønt
man fra tidligere Tid kendte kemiske Forbindelser, der havde
samme Evne, og som derfor i Almindelighed kaldtes »Fosfor«, o:
Lysbringer, blev dette Navn fra den Tid væsenligst benyttet for
det ny Stof. Paa Grund af sine mærkelige Egenskaber betaltes
det i dyre Domme; endnu i 1730 havde 1 Lod Fosfor en Værdi,
der svarede til mellem 45 og 70 Kroner, medens det nu kun ko-
ster nogle faa Øre.
Man vidste paa den Tid ikke, at Knoglerne indeholdt fosforsur
Kalk; dette skal først være iagttaget af den svenske Kemiker Gahn,
1769; Scheele offentliggjorde det i 1771, og fra den Tid fremstil-
lede man Fosfor af brændte Ben (Benaske), hvorved det kan faas
i stor Mængde. Benasken eller den fosforsure Kalk bliver ved Hjælp
af Svovlsyre omdannet til »sur fosforsur Kalk« ; naar denne glødes
og derefter ophedes med Kul og Sand (Kiselsyre) i Lerretorter til
Hvidglødhede, vil der frigøres Fosfor; dette destilleres og samles
under Vand. At Fosforet frigøres, beror paa, at Fosforsyrens Ilt
forener sig med Kulstofiet til Kulilte; Kalken giver med Sand kisel-
sur Kalk:
(Sand) Kiselsyre....... ....
Kalk Kiselsur Kalk
Fosforsur Kalk ■ Fosfor—Fosfor
Kulilte
Kul ............
Fosforet renses ved Omdestillation og støbes i Slænger. Hoved-
mængden af dette Stof leveres for Tiden af to Fabrikker, en i Fran-
krig og en i England; da Fabrikationen er giftig og farlig, maa
den nemlig indskrænkes til saa faa Steder som muligt.
Man kender Fosfor i to Former (Modifikationer), der er saa
forskellige, at ingen skulde tro, at de bestod af det samme Stof.
Saaledes som det faas ved Destillation, kaldes det »almindeligt Fos-
for« og fremtræder som et fast, hvidgult, voksagtigt Stof, der alle-
rede smelter ved 440 og bryder i Brand i Luften ved 60°. Det
er bekendt baade for sin Giftighed og sin Brandfarlighed-, 1/10 Gram
deraf er tilstrækkeligt til at dræbe et Menneske; de Brandsaar, det
kan frembringe, er baade farlige og smertefulde. I Vand kan det
ikke opløses; derimod opløser Svovlkulstof rigelige Mængder deraf
________ _______ ___________