Populær Kemi

FOSFOR 97 og danner en meget brandfarlig Opløsning dermed; fugter man et Stykke Filtrerpapir med en saadan Opløsning og henlægger det ved almindelig Temperatur, bryder det efter faa Minutters Forløb i Brand. P osforet ilter sig i fugtig Luft og udbreder derved en løgagtig Lugt; samtidig dannes der Ozon (Side 33); det lyser i Mørke, naar det udsættes for Luften. Mange vil erindre, hvorledes man med de tid- ligere benyttede Fosforsvovlstikker kunde skrive og tegne, saaledes at Skriften i Mørke stod med lysende Træk. I ren Ilt lyser Fos- foret derimod ikke; Ilten skal være fortyndet, for at Lysningen skal indtræde. Da Fosfor kan antændes ved Gnidning, maa man ikke skære det i Stykker, medmindre det er dækket afVand; paa dets Antænde- lighed ved Gnidning beror dets Anvendelse til Fosforsvovlstikker (»Svovlstikker«); disse er forbudte her i Landet paa Grund af deres Brandfarlighed og Giftighed. Fosfor brænder i Ilt med blændende hvid Flamme (S. 28) og giver derved sin højeste Iltforbindelse, der med Vand forener sig til Fosforsyre; denne Syre fremstilles ogsaa ved Opvarmning af Fosfor med Salpetersyre. Ogsaa i Klor kan Fosfor brænde og danner da Klorfosfor; med Svovl kan det forene sig under Eksplosion. Flere Metaller forener sig dermed til Fosfor- metaller. En Modsætning til det almindelige Fosfor danner »rødt Fosfor«, som faas, naar det førstnævnte opvarmes til 240° uden Luftens Ad- gang. Dette røde Fosfor faas oftest som et rødbrunt Pulver; i ren Tilstand er det ikke giftigt-, det er uopløseligt i Svovlkulstof og i alle almindelige Opløsningsmidler, har hverken Lugt eller Smag, antændes ikke ved Gnidning, forandrer sig ikke i Luften, smelter ikke ved Opvarmning og bryder først i Brand ved 240°, er kort sagt i alle Henseender saa forskelligt fra almindeligt Fosfor, at man maatte tro, at det var et helt andet Stof, hvis det ikke ved 260° gik over til almindeligt Fosfor, uden at der samtidigt bliver dannet noget an- det Stof. At det er Fosfor, viser sig yderligere derved, at det ved Indvirkning af andre Stoffer giver de samme Forbindelser som al- mindeligt Fosfor; kun paavirkes det som Regel langsommere. Det angribes dog heftigere af Salpetersyre. Det røde Fosfor blev opdaget 1845 af Schrøtter. Foruden til Fremstilling af Fosforforbindelser bruges Fosfor til Fabrikationen af Tændstikker, hvortil aarligt medgaar henimod 2T/2 Millioner Pund. De Fosforsvovlstikkcr, der tidligere anvendtes her i Landet, var først kommen i Brug i 1833; man havde ganske vist fabrikeret Tændstikker inden den Tid, men uden Fosfor, og disse Tændstikker havde været temmelig besværlige at antænde. De første Fosforsvovlstikker bestod af en Træpind, hvis ene Ende var dyppet i Svovl og derpaa overtrukket med en Blanding af Fosfor og klor- surt Kali ved Hjælp af Lim eller Gummi; denne Blanding var imid- lertid saa eksplosiv, at Brugen af disse Svovlstikker var forbunden med Fare. Derfor erstattede man i 1835—37 det klorsure Kali med andre iltende Stoffer, f. Eks. med en Blanding af Mønnie og Populær Kemi.