Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FOSFOR
97
og danner en meget brandfarlig Opløsning dermed; fugter man et
Stykke Filtrerpapir med en saadan Opløsning og henlægger det ved
almindelig Temperatur, bryder det efter faa Minutters Forløb i Brand.
P osforet ilter sig i fugtig Luft og udbreder derved en løgagtig Lugt;
samtidig dannes der Ozon (Side 33); det lyser i Mørke, naar det
udsættes for Luften. Mange vil erindre, hvorledes man med de tid-
ligere benyttede Fosforsvovlstikker kunde skrive og tegne, saaledes
at Skriften i Mørke stod med lysende Træk. I ren Ilt lyser Fos-
foret derimod ikke; Ilten skal være fortyndet, for at Lysningen skal
indtræde. Da Fosfor kan antændes ved Gnidning, maa man ikke skære
det i Stykker, medmindre det er dækket afVand; paa dets Antænde-
lighed ved Gnidning beror dets Anvendelse til Fosforsvovlstikker
(»Svovlstikker«); disse er forbudte her i Landet paa Grund af deres
Brandfarlighed og Giftighed. Fosfor brænder i Ilt med blændende
hvid Flamme (S. 28) og giver derved sin højeste Iltforbindelse, der
med Vand forener sig til Fosforsyre; denne Syre fremstilles ogsaa
ved Opvarmning af Fosfor med Salpetersyre. Ogsaa i Klor kan
Fosfor brænde og danner da Klorfosfor; med Svovl kan det forene
sig under Eksplosion. Flere Metaller forener sig dermed til Fosfor-
metaller.
En Modsætning til det almindelige Fosfor danner »rødt Fosfor«,
som faas, naar det førstnævnte opvarmes til 240° uden Luftens Ad-
gang. Dette røde Fosfor faas oftest som et rødbrunt Pulver; i ren
Tilstand er det ikke giftigt-, det er uopløseligt i Svovlkulstof og i alle
almindelige Opløsningsmidler, har hverken Lugt eller Smag, antændes
ikke ved Gnidning, forandrer sig ikke i Luften, smelter ikke ved
Opvarmning og bryder først i Brand ved 240°, er kort sagt i alle
Henseender saa forskelligt fra almindeligt Fosfor, at man maatte
tro, at det var et helt andet Stof, hvis det ikke ved 260° gik over
til almindeligt Fosfor, uden at der samtidigt bliver dannet noget an-
det Stof. At det er Fosfor, viser sig yderligere derved, at det ved
Indvirkning af andre Stoffer giver de samme Forbindelser som al-
mindeligt Fosfor; kun paavirkes det som Regel langsommere. Det
angribes dog heftigere af Salpetersyre.
Det røde Fosfor blev opdaget 1845 af Schrøtter.
Foruden til Fremstilling af Fosforforbindelser bruges Fosfor til
Fabrikationen af Tændstikker, hvortil aarligt medgaar henimod 2T/2
Millioner Pund. De Fosforsvovlstikkcr, der tidligere anvendtes her
i Landet, var først kommen i Brug i 1833; man havde ganske vist
fabrikeret Tændstikker inden den Tid, men uden Fosfor, og disse
Tændstikker havde været temmelig besværlige at antænde. De første
Fosforsvovlstikker bestod af en Træpind, hvis ene Ende var dyppet
i Svovl og derpaa overtrukket med en Blanding af Fosfor og klor-
surt Kali ved Hjælp af Lim eller Gummi; denne Blanding var imid-
lertid saa eksplosiv, at Brugen af disse Svovlstikker var forbunden
med Fare. Derfor erstattede man i 1835—37 det klorsure Kali
med andre iltende Stoffer, f. Eks. med en Blanding af Mønnie og
Populær Kemi.