Populær Kemi

102 POPULÆR KEMI pCt. Tin og 10 pCt. Antimon. Til Taplejer paa Lokomotiver bruges »Antifriktionsmetal«, som foruden Kobber og Tin eller Tin og Bly indeholder vekslende Mængder Antimon. Antimonets Forbindelser svarer oftest til Arsénets, men er ikke saa giftige. Antimonbrinte, SbH3, dannes i det Marsh’ske Apparat (S. 100) ganske paa tilsvarende Maade som Arsénbrinte, naar man bringer en Antimonopløsning ned til Zinken og Svovlsyren. Holder man en kold Porcellænsskaal ind i Brintflammen, vil der ogsaa her afsætte sig mørke Pletter, naar der er Antimon til Stede; disse op- løses i Vinsyre. Af Antimonets øvrige Forbindelser skal nævnes dets to Svovlforbindelser: Spydglans eller trefold Svovlantimon, Sb2S3, er graasort og metalglinsende; foruden til Fremstilling af me- tallisk Antimon og Antimonforbindelser bruges den sammen med Kul og Salpeter til Fyrværkerisats og sammen med klorsurt Kali til Tændsats i Tændstikfabrikationen. Fem fold Svovlantimon, Sb2S5, er appelsinrødt og kaldes ofte »Guldsvovl«; det har baade medicinsk og teknisk Anvendelse, bl. a. bruges det meget til Farvning af Kaut- schukvarer. Førend vi gaar over til den sidste Gruppe af Metalloiderne, skal Grundstoffet Bor i Korthed omtales. Dette Stof er egentlig det før- ste Led i en Gruppe, der iøvrigt bestaar af Metaller. Bor staar ogsaa i visse Henseender paa Overgangen til disse. BOR, B ---- 11. I fri Tilstand forekommer dette Grundstof ikke i Naturen og har heller ikke nogen Anvendelse som saadant. Derimod benyttes nogle af dets Forbindelser i det daglige Liv, og flere af disse findes i Naturen i større Mængde. De mest bekendte er Borsyre og Boraks. Borsyre, H3BO3, findes baade i fri Tilstand og som borsure Salte; til de sidste hører Boraks, som er borsurt Natron. Paa for- skellige Steder i Toskana udstrømmer der Vanddampe fra Spalter i Jorden; disse Dampe fører Borsyre med sig fra Jordens Dyb, og naar de afkøles i Luften, fortættes de til borsyreholdigt Vand, som samler sig paa Jordoverfladen og danner saakaldte »Laguner«. For at indvinde Borsyren omgiver man de Spalter eller Borehuller, hvor- fra Dampene strømmer ud, med Murværk og leder Vand ind i det Bassin, som herved er dannet. Dampene strømmer nu op i Vandet, som derved bliver varmt og optager Borsyre. Efter nogen Tids Forløb lader man Vandet fra det første Bassin flyde ned i et andet lignende, som ligger lavere; her optager det endnu mere Borsyre. Paa denne Maade passerer Vandet efterhaanden flere Bassiner og indeholder tilsidst omtrent 1 pCt. af Syren. Nu skal denne indvindes