Populær Kemi

ANTIMON 101 kold Porcellænsskaal ned i Flammen; der vil da sætte sig mørke Pletter af Arsén paa Skaalen, hvis dette Stof er til Stede; disse Plet- ter opløses i »Klornatron«. Forsøget maa udføres paa et Sted, hvor der er stærkt Aftræk til Skorstenen. Arsénbrinte er nemlig overordentlig giftig. Den ovenfor omtalte Prøve er særdeles fin; man kan ved dens Hjælp paavise Vioooo Gram (?• Vsoooooo Pund) Arsenik. Arsenikbrinte er en farveløs Luftart, der ved -4-102° bliver flydende og ved endnu lavere Temperatur bliver fast. Da Skimmel- svampe o. a. ofte giver Anledning til Brintudvikling, kan de ogsaa, naar Arsenik er til Stede, fremkalde Dannelse af Arsénbrinte; derved forklares til Dels de arsenikholdige Tapeters skadelige Virkninger, der altsaa kan hidrøre fra Arsénbrinte, som er dannet ved Skim- melsvampes Nærværelse; tillige giver saadanne Tapeter arsenikhol- digt Støv. Arsén forener sig med Klor til Arsentriklorid, der er flydende og meget giftig. ANTIMON, Sb = 120. Dette Grundstof ser fuldstændigt ud som et Metal, men dets For- bindelser ligner i saa høj Grad Metalloidernes, at man henregner det til disse. Man finder Antimon i metallisk Tilstand i Naturen, især findes det dog bundet til Svovl som »Spydglans«, hvoraf man faar det ved Smeltning med Jern, som derved fören er sig med Svovlet til Svovljern, medens Antimon frigøres. Dette er sølvhvidt og har stærk Metalglans, smelter ved 630° og holder sig godt i Luften ved almindelig Temperatur; ved høj Temperatur kan det forbrænde til Antimonille, Sb2O3. Det metalliske Antimon er næsten 7 Gange saa vægtfyldigt som Vand; det er saa sprødt, at man kan pulverisere det. Pulveret brænder, naar man drysser det ned i en Flaske, der er fyldt med Klor; derved dannes Klorantimon. Hver- ken Saltsyre eller fortyndet Svovlsyre angriber Antimon; derimod omdannes det af Salpetersyre til Antimonsyre, et hvidt Pulver, som er uopløseligt i Vand; i denne Henseende forholder altsaa Antimon sig ligesom Fosfor og Arsén, der giver Fosforsyre og Arsénsyre ved Kogning med Salpetersyre, og forskelligt fra de fleste Metaller, idet disse opløses i denne Syre og giver salpetersure Salte. Metallisk Antimon bruges foruden til Fremstilling af Antimon- forbindelser væsentlig til Sammensmeltning med forskellige Metaller, med hvilke det danner flere nyttige »Legeringer« ;*) særlig har Ty- pemetal stor Betydning, fordi det bruges til Bogtrykkertyper; det bestaar væsentligst af Bly og Antimon; undertiden indeholder det lidt Kobber. ■»Britanniametal«-, der bruges til Støbning af Skeer, Kander, Bægere osv. og ofte forsølves, bestaar hyppigst af ca. 90 ’) Sammensmeltede Blandinger af Metaller kaldes Legeringer.