Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
100 POPULÆR KEMI til Fosforsyre, men er giftig, om end i noget ringere Grad end »Rottekrudt«. Med Svovl danner Arsén tre forskellige Forbindelser, der alle kan faas ved Sammensmeltning af Svovl med Arsén i de rigtige Forhold. Disse Forbindelser er uopløselige i Vand og i Saltsyre. Ved Sammensmeltning af 150 Dele Arsén med 64 Dele Svovl faar man det rubinrøde Realgar (Rubinsvovl), som anvendes i Oliemale- riet og til »hvid Ild« i Fyrværkeriet (blandet med Salpeter og Svovl). Hvis man smelter 150 Dele Arsén sammen med 96 Dele Svovl, fa ar man det gule Auripigment-, dette dannes ogsaa, naar man leder Svovlbrinte til en Opløsning af Arseniksyrling i Saltsyre, og bruges som gul Farve. Da Arsenikforbindelser som oftest er giftige, er det af stor Be- tydning at kunne paavise smaa Mængder deraf; dette sker derved, at man omdanner Ar- senik til Arsénbrinte, AsH3, en overordentlig giftig Luftart, som ved Ophedning spaltes i Brint og Arsén. Man bruger hertil det saa- kaldte »Marsh'ke Appa- rat«, som egentlig kun er et almindeligt Brint- udviklingsapparat (Fig. 39). I Flasken a ud- vikles Brint af arsénfri Zink og ren arsénfri Svovlsyre; Brinten be- fries for Fugtighed i Fig. 39. Paavisning af Arsenik i Marsh’ Apparat. Kuglerøret b C, i hvil- ket der er anbragt løst Bomuld for begge Ender og iøvrigt Klorkalcium. Kuglerøret er for- bundet med et langt, vinkelbøjet, tungtsmelteligt Glasrør, som paa flere Steder er indsnevret; naar Brinten har fortrængt al Luften i Apparatet, stiller man en Vinaandslampe eller en Bunsens Lampe under den videre Del af Glasrøret, hvorved dette ophedes til svag Glødning; derpaa bringer man den Opløsning, der skal prøves, og som forudsættes at være fri for organiske Stoffer, Salpetersyre, Svovl- brinte o. lign., ned i Brintudviklingsflasken og fortsætter Brintudvik- lingen i 1/2—1 Time. Hvis der er Arsenik til Stede, vil der udvik- les Arsénbrinte; naar denne passerer den ophedede Del af Glasrøret, vil den spaltes i Arsén og Brint; den sidste gaar bori gennem Af- ledningsrøret, men Arsénet afsætter sig som el sort eller brunsort Spejl i den Indsnevring paa Glasrøret, som cr nærmest del ophedede Sted, fordi Arséndampene fortættes ved Afkøling, Man kan ogsaa antænde Brinten ved Mundingen af Udstrømningsrøret og holde en