Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
POPULÆR KEMI
til Fosforsyre, men er giftig, om end i noget ringere Grad end
»Rottekrudt«.
Med Svovl danner Arsén tre forskellige Forbindelser, der alle
kan faas ved Sammensmeltning af Svovl med Arsén i de rigtige
Forhold. Disse Forbindelser er uopløselige i Vand og i Saltsyre.
Ved Sammensmeltning af 150 Dele Arsén med 64 Dele Svovl faar
man det rubinrøde Realgar (Rubinsvovl), som anvendes i Oliemale-
riet og til »hvid Ild« i Fyrværkeriet (blandet med Salpeter og Svovl).
Hvis man smelter 150 Dele Arsén sammen med 96 Dele Svovl,
fa ar man det gule Auripigment-, dette dannes ogsaa, naar man leder
Svovlbrinte til en Opløsning af Arseniksyrling i Saltsyre, og bruges
som gul Farve.
Da Arsenikforbindelser som oftest er giftige, er det af stor Be-
tydning at kunne paavise smaa Mængder deraf; dette sker derved,
at man omdanner Ar-
senik til Arsénbrinte,
AsH3, en overordentlig
giftig Luftart, som ved
Ophedning spaltes i
Brint og Arsén. Man
bruger hertil det saa-
kaldte »Marsh'ke Appa-
rat«, som egentlig kun
er et almindeligt Brint-
udviklingsapparat (Fig.
39). I Flasken a ud-
vikles Brint af arsénfri
Zink og ren arsénfri
Svovlsyre; Brinten be-
fries for Fugtighed i
Fig. 39. Paavisning af Arsenik i Marsh’ Apparat. Kuglerøret b C, i hvil-
ket der er anbragt løst
Bomuld for begge Ender og iøvrigt Klorkalcium. Kuglerøret er for-
bundet med et langt, vinkelbøjet, tungtsmelteligt Glasrør, som paa
flere Steder er indsnevret; naar Brinten har fortrængt al Luften i
Apparatet, stiller man en Vinaandslampe eller en Bunsens Lampe
under den videre Del af Glasrøret, hvorved dette ophedes til svag
Glødning; derpaa bringer man den Opløsning, der skal prøves, og
som forudsættes at være fri for organiske Stoffer, Salpetersyre, Svovl-
brinte o. lign., ned i Brintudviklingsflasken og fortsætter Brintudvik-
lingen i 1/2—1 Time. Hvis der er Arsenik til Stede, vil der udvik-
les Arsénbrinte; naar denne passerer den ophedede Del af Glasrøret,
vil den spaltes i Arsén og Brint; den sidste gaar bori gennem Af-
ledningsrøret, men Arsénet afsætter sig som el sort eller brunsort
Spejl i den Indsnevring paa Glasrøret, som cr nærmest del ophedede
Sted, fordi Arséndampene fortættes ved Afkøling, Man kan ogsaa
antænde Brinten ved Mundingen af Udstrømningsrøret og holde en