Populær Kemi

ARSÉN 99 gaar den over til den saakaldte Py ro fos forsyre, H4P2O7, idet noget af dens Brint og Ilt forener sig til Vand, og ved videre Ophedning til endnu højere Temperatur faar man Meta fosforsyre, HPO3, hvis Sammensætning svarer til Salpetersyrens; Metafosforsyre har et is- agtigt Udseende, og den Fosforsyre, der købes i Handelen, in- deholder større Mængder deraf. Baade Pyro- og Metafosforsyre giver ved Kogning med Vand igen almindelig Fosforsyre. I Mod- sætning til Svovlsyren, Saltsyren og Salpetersyren er Fosforsyren ikke flygtig; den lader sig ikke destillere, men er »ildfast«. Ogsaa med Brint danner Fosfor Forbindelser, af hvilke den ene, luftformig Fosforbrinte, PH3, i uren Tilstand faas ved Opvarm- ning af almindeligt Fosfor med Kali; den er giftig, lugter af raadden Fisk og er, naar den fremstilles paa den anførte Maade, selvantæn- delig. Man har tænkt sig, at den maaske kunde opstaa ved For- raadnelsen af fosforholdige Stoffer i Jordbunden og være den egent- lige Aarsag til de saakaldte »Lygtemænd«; dette er dog ikke be- vist. Med Klor forener Fosfor sig under Ildfænomen og danner »Fos- forklorider« . ARSEN (ARSENIK), As --- 75. Dette Grundstof findes i Modsætning til Fosfor frit i Naturen som jerngraa Masser; det forekommer desuden i mange Forbindelser baade med Ilt, Svovl og Metaller; ringe Mængder af Arsénforbin- delser findes i flere Mineralvande. Raa Svovlsyre indeholder ofte Arsén, fordi dette Stof findes i ringe Mængde i Svovlkis, som be- nyttes til Fremstillingen af denne Syre; fra Svovlsyren føres Arsénet undertiden over til andre Stoffer, ved hvis Fabrikation den benyttes. Selve Grundstoffet Arsén anvendes som Tilsætning til Bly ved Fa- brikationen af Hagl; disse antager derved lettere den runde Form; der tilsættes omtrent 1 pCt. deraf. Arsén opløses hverken af Salt- syre eller af fortyndet Svovlsyre; Salpetersyre ilter det til Arsénsyr- ling og Arsénsyre. Naar Arsén eller dets Forbindelser med Svovl og Metaller bræn- der, da dannes der Årsénsyrling (hvid Arsenik), As4O6, som ogsaa kaldes »Rottekrudt« og gaar i Handelen som et hvidt Pulver (»Gift- mel«), Denne Forbindelse er overordentlig giftig; 1/10 Gram (1/5000 Pd.) kan dræbe et Menneske. Flere Dyr kan dog taale langt større Mængder deraf, og Mennesket kan efterhaanden vænne sig til at taale mere, saaledes som f. Eks. »Arsenikspiserne« i Tyrol og Steier- mark, der daglig nyder mere end det dobbelte af den Mængde, som ellers medfører Døden, og derved faar et kraftigt Udseende og føler mindre Besvær ved Bjergbestigning. Koger man Arsensyrling med Salpetersyre, da gaar den over til Arsensyre, som svarer