Populær Kemi

INDLEDNING 5 ensartet ud; Kobberet og Svovlet Fig. 3. kelte Smaadele af Kobber og Svovl fra hinanden; det hele ser nu ogsaa under Mikroskopet ganske har hver mistet sine oprindelige Egenskaber og er indtraadt i kemisk Forbindelse med hin- anden efter bestemte Vægtfor- hold og under Udvikling af Var- me. Hvis vi til Forsøget havde taget mere end 4 Vægtdele Kob- ber — f. Eks. 6 Vægtdele — da vilde vi efter Forsøgets Slutning have fundet, at den dannede Forbindelse var mekanisk blan- det med noget Kobber, der var uforandret, og ved kemisk Un- dersøgelse vilde man kunne godtgøre, at der netop var 2 Vægtdele Kobber tilovers, som ikke havde forenet sig med Svovl. Vi lærer heraf, at en vis Vægt- mængde af et Stof kun indgaar i en bestemt kemisk Forbindelse med en bestemt Vægtmængde af et andet; er der mere end denne Vægt- mængde til Stede, da bliver Overskuddet uforandret tilbage. De mekaniske Blandinger træffes i stor Mængde i Naturen lige- fra saadanne, i hvilke vi med det blotte Øje kan skelne de forskel- lige Bestanddele, f. Eks. Granit og mange Bjergarter, Grus, urent Sand o. s. v., og til saadanne, der har et fuldstændig ensartet Ud- seende, som f. Eks. den atmosfæriske Luft; denne er nemlig trods sit ganske ensartede Udseende ikke nogen kemisk Forbindelse; den henregnes til de saakaldte ensartede (homogene) Blandinger, hvortil ogsaa Glas hører. Mellem saadanne Yderligheder findes en Mang- foldighed af Overgange; de fleste Genstande, som vi benytter i det daglige Liv, bestaar af mekaniske eller af homogene (ensartede) Blan- dinger; Træ henhører til Blandingerne, ligeledes Messing, Bronce o. a. Metallegeringer, der er homogene Blandinger af Grundstoffer; ogsaa vore Fødemidler er oftest Blandinger. Af hvad der tidligere er anført, følger tydeligt, at der maa være en særlig Kraft, der formaar at binde Bestanddelene i den kemiske Forbindelse saa inderlig til hinanden, at vi ikke længer kan kende dem igen paa sædvanlig Maade. Hvad det er for en Kraft, der bevæger Svovl og Kobber til, som berørt, at forene sig til den ke- miske Forbindelse, som vi kalder Svovlkobber, det ved vi ikke; vi ved kun, at de forbinder sig med hinanden; den formodede Aarsag hertil kalder vi den kemiske Tiltrækning eller Affinitet, men om den ved vi intet ud over de Virkninger, den frembringer; enhver kemisk Proces, der foregaar i Naturen, føres tilbage til denne Aar- sag ; hvis vi tænkte os, at den kemiske Tiltrækning overalt i Na-